Forundring på en fredag

SYNSPUNKT | DEBAT | 16. FEB • 19:00
Af:
Jørgen Bondorff
Rønne
SYNSPUNKT | DEBAT | 16. FEB • 19:00

Handlekraft er nødvendig!

Atter og påny får vi at vide, at befolkningsgrundlaget svinder, og at vi fremover skal spare og spinke.

Måske var det på tide, at kommunalbestyrelsen viste noget handlekraft og fik ændret den aftale, som kommunen har ladet Rønne Havn få, og som går ud på, at havnen beholder alle indtægter. Kommunen er jo den egentlige ejer.

Havde vi skullet spænde livremmen ind, fordi vi var blevet udsat for røveri eller svindel fra gangstere, så var det lettere at kapere, men at et foretagende, der egentlig er Bornholms, med store glade smil melder ud om store overskud og fremgang - med formentlig pæne bonuslønninger til ledelsen - uden at det kommer hele samfundet til gode, er svært at forstå.

Vi har fået lavet en gøgeunge af dimensioner, og selv de hårdt pressede forældre kan bare knokle på uden udsigt til at få det bedre.

Med aldrig svigtende forundring over de politiske krumspring.

FÅ ABONNEMENT