Fællesskabet lever videre

Behovet for at forene sig og samles dør ikke med pensionistforeningerne. Lad os sikre, at vi fortsat har et stærkt og mangefacetteret tilbud til – blandt andre – seniorerne.

Pensionistforeningerne dør på stribe. Mangel på frivillige og dalende medlemstal har nu tvunget tre foreninger til at kaste håndklædet i ringen, og sangen om mangel på hænder vækker med garanti genklang i store dele af forenings-Danmark.

Det er en kedelig tendens, men der er slet ingen tvivl om, at selv om pensionistforeningerne altså for tiden bliver færre, så lever fællesskabet stadig i bedste velgående derude.

Som kassereren i den nu nedlagte Østerlars-Gudhjem Pensionistforening siger, så lever mange ældre i dag et andet liv end tidligere. Man henter sammenholdet og aktiviteterne på andre måder end i de traditionelle pensionistforeninger, og det er altså ikke nødvendigvis et tegn på svigt eller forfald, at de her foreninger lukker; Det er snarere tegn på en bevægelse, hvor vi er nødt til at forholde os til en forandret virkelighed.

Lad os kigge lidt på nogle af dem, der stadig har succes. Inden for genren går det for eksempel fantastisk i Knudsker og Nyker Pensionistforening, som har masser af medlemmer og gode aktiviteter.

Vi kan også se, at bridgeklubberne blomstrer, mens de, der ønsker at dyrke idræt og sport, har vide rammer og muligheder i vores dynamiske idrætsforeninger.

Bornholmske Borgerforeningers Samvirke er med til at styrke fællesskaberne rundt omkring, og inden for både sociale aktiviteter og kultur er der rigtig godt gang i hjulene.

Så ja, selvfølgelig er det en trist udvikling for pensionistforeningerne, men lukningerne giver os muligheden for at overveje vores fællesskabsformer for – blandt andre – seniorerne, så de mange aktive borgere stadig har noget at gå til.

Vi har nemlig stadig brug for dét, som pensionistforeningerne står for, når de forsvinder. Behovet for at indgå i fællesskaber lever jo videre.