Er fremtidens Bornholm for børn?

Kommunen spilder, børnene tørrer op.

Det, der ligner en langsom afvikling af øens kommunale tilbud og institutioner til børn og unge er svær at vidne. Alle områder, der vedrører øens yngste og mest sårbare borgere, lader til at være under konstant angreb af nedskæringer, nedlukninger, nedprioriteringer.

”Jamen er det ikke rimeligt, at alle områder må under sparekniven i en fattig kommune?”. Nej. Øens børn og unge bør fuldstændigt fredes for flere nedprioriteringer.

Delte meninger om det nye ”kraftcenter”

For BRK er Skolen ved Vibegård et super initiativ - og for børnenes bedste, må det forstås.

Der er blandede udmeldinger fra medarbejdere. De uvildige eksperter har ikke fået taletid i pressen - endnu.

Forældre til børn, der er afhængige af specialtilbud, er bekymrede. Der skal investeres i rammerne, forlyder det. Inkluderer det inde-/lydmiljø og legeplads? Er de midler afsat, eller flyttes kroner og ører rundt på papiret, indtil det hele effektueres, hvor vi må se, hvad der kan lade sig gøre økonomisk – og juridisk?

Helt op til månen

Stillingsopslaget til den nye skole- og dagtilbudchef bugner af ambitioner.

Det er tiltrængt og rart at se. Om tiltagene på børne- og ungeområdet stemmer overens med ambitionerne i opslaget har vi til gode at se - og der er plads til skepsis efter noget af en gyngetur på folkeskoleområdet.

Hvorfor det skulle tage tre måneder at slå stillingen op, vækker spørgsmål. Uanset årsagen vil en medarbejder, der matcher opslaget 1:1, udfordre BRK. Helt op til månen.

Måske tiden ikke er helt moden til den slags.

Ét budskab er nemmest

Det hele ligner desværre, en form for ”symbolsk styring”, hvor det vigtigste er at vise handlekraft frem for at skabe reel forandring – eller forbedring.

Det skaber enorm mistillid blandt borgerne, at de mødes af ét budskab i et sjældent interview, og så kan læse andre ting i en dagsorden til et klima- og økonomiudvalgsmøde. Det er uanset hvad udmattende at blive mødt af ”…genkender ikke kritikken”.

Måske det er tid til at ’anerkende kritikken’ og måske tilmed forholde sig til den.

Balancen risikerer at tippe

BRK og borgerne er afhængige af hinanden, men når kommunen bliver tilpas presset eller ikke lever op til sit ansvar, så kan dette forhold tippe, og kommunen bliver mere afhængig af civilsamfundet til at drive foreninger og gratis tilbud.

BRK lægger ikke skjul på at have dette behov. Kommunen kan imidlertid ikke sætte sin lid til, at alle slags opgaver kan håndteres af civile kræfter, da mange frivillige ikke har de rette forudsætninger for at drive disse tilbud.

Det kan ikke være i nogens interesse at undergrave kommunens ansvar for at levere kernevelfærd.

Forebyggelse eller brandslukning?

De kommunalt ansatte med ægte viden og indblik presses mange steder til bristepunktet.

Man kan få den tanke, at kommunen afventer om ungdommen falder og slår sig på livet – og om nogen når at gribe dem i faldet – inden kommunen sætter ind. Det samme gør sig gældende for medarbejderne, som kommunen er dybt afhængig af.

Hvor hårdt kan de presses?

En ø med begrænsninger

Børn og unge kan ikke søge mod en nabokommune for at deltage i alternative fællesskaber eller sociale tilbud, hvis de mister tillid til deres bopælskommune, som man kan på den anden side af vandet.

De politisk-bestemte investeringer signalerer, hvordan børn og unge prioriteres i lokalsamfundet. Der er behov for voksne, der tror på børn og unge og viser dem vej. På en ø inkluderer det i særdeleshed politikere og andre kommunale beslutningstagere.

Hæv ambitionsniveauet!

Og bryd mønsteret!

Vis ungdommen, at I tror på dem og tør investere i dem og deres fremtid på Bornholm. Denne investering nedsætter måske ikke Co2 udslippet, men den kan være med til at løfte en hel generation - og fremtidens Bornholm kan måske blive en ø for børnefamilier og unge.