Derfor prioriterer treparten den grønne bølge

Svar på Ravnborgs spørgsmål - der er en grund.

”Er det i orden at flytte fokus fra kvælstof”, spørger Helle Munk Ravnborg fra Enhedslisten i Bornholms Tidende 15. juni og henviser til en orientering fra den lokale trepart til Natur-, Miljø- og Planudvalget, hvor der står, at treparten vil prioritere projekter, der understøtter sammenhængende natur og øget biodiversitet.

Slagteriet vigtigere?

Som biolog er jeg selvfølgelig enig med Helle i, at det er tåbeligt, at kravet om kvælstofreduktioner ikke gælder for Bornholm, og ekstra ærgerligt er det, at problemerne for naturen, Østersøen og vores drikke- og badevand bliver negligeret for at redde svineslagteriet i Rønne.

For Bornholm er egentligt dårligt egnet til svineproduktion og intensivt landbrug i det hele taget, fordi der overalt på øen er så kort vej til kysten, at næringsstofferne, som siver ud i vandløb og ikke når at blive omsat, før de ender i havet og forårsager algevækst og fiskedød.

Heldigvis vil der ifølge trepartsminister Jeppe Bruus komme et kvælstofkrav også til Bornholm, så vi kan se frem til større naturmangfoldighed, renere vandløb og kyster med mindre fedtemøg.

Signaturprojektet er oplagt

Når den lokale trepart foreløbigt har prioriteret signaturprojektet ”Den grønne bølge”, så skyldes det dels, at det er et sådant projekt, det lige nu er mest sandsynligt at få penge til og dels, at projektet vil score højt på alle parametre – det gælder kvælstofreduktion, kulstofbinding (det vil sige klima), biodiversitet og rent drikkevand.

De højtliggende områder kan noget særligt

Den grønne bølge omfatter de økologisk meget værdifulde, højtliggende arealer, som har betydning for naturkvaliteten på store dele af Bornholm.

Når vi genopretter natur og binder den sammen på de højeste dele af øen, så får vi områder, der udelukkende modtager vand direkte fra nedbør og fra steder, der ikke indeholder naturskadeligt, næringsrigt drænvand fra markerne.

Når vi fjerner dræn og fylder grøfter op, så vil grundvandsspejlet stige, kilderne vil begynde at strømme mere naturligt og kontinuerligt, og vi får renere vandløb og drikkevand samt mere vand i vandløbene om sommeren.

Det vil også forebygge oversvømmelser ved kraftigt regnfald, fordi naturområdet fungerer som en svamp, der holder vandet tilbage.

Vandløbene og kysterne

Vandløbene og ådalene er imidlertid ikke glemt. Øle Å er med i den grønne bølge og signaturprojektet, og vi arbejder med forslag til udtag af arealer langs blandt andet Læsåen, Grødby Å og Blykobbe Å.

I forhold til både natur, klima og kvælstof vil det også give rigtig god mening at beskytte kysterne. Mange steder drives der intensivt landbrug på skrånende arealer tæt på kystlinjen, og det medfører, at store mængder næring havner direkte i havet.

Her vil det være en god løsning at etablere brede beskyttelseszoner med vedvarende græs eller skov 500-600 meter ind i landet.

Tak

Jeg vil i øvrigt sige tak til Helle for et godt og kompetent indspil.

Som naturforkæmper kan man nogle gange blive modløs, når naturbeskyttelse mangler finansiering og gang på gang nedprioriteres af kortsynede hensyn til arbejdspladser i blandt andet landbrug og byggeprojekter.

En rig og robust natur er sammen med et klima, hvor det er muligt at drive jordbrug, grundlaget for vores velfærd og velstand, ja, hele den menneskelige civilisation, og når vi udleder enorme mængder af blandt andet kvælstof, så saver vi den gren over, som vi selv sidder på.