En gammel socialdemokrat siger farvel

SYNSPUNKT | DEBAT | Onsdag 12. november 2025 • 19:00
Af:
Steen Gornitzka
Allinge
SYNSPUNKT | DEBAT | Onsdag 12. november 2025 • 19:00

Anne Thomas uheldige farvel til CTR og meget lille meddelsomhed om, hvordan hun kan forlade en ”blomstrende” organisation, som, efter blot 20 dages fravær, har kurs mod kæmpe underskud med fyringer til følge - alt dette uden, at der kommer en fornuftig forklaring - undrer.

Efterfølgende i et TV valgprogram fortæller Thomas så, hvor let det vil være rent regnskabsteknisk at øge udgifter ud over budget på et område, fordi man så automatisk vil kunne spare de samme penge efter fire år.

Det er muligvis rigtigt, men er måske en slags hasard med vores skattekroner.

Ikke Thomas

Så jeg kan ikke stemme på Anne Thomas, og at stemme på en anden socialdemokrat nytter ikke, da det jo også er en stemme til hende som borgmester.

Derfor har jeg besluttet at stemme på Niels Chresten Andersen- KristenDemokraterne. Jeg er ikke troende, men har et kristent livssyn, som vores samfund jo er bygget på.

Jeg har mødt Chresten i forskellige sammenhænge gennem de 24 år, som jeg har boet på øen. Han har altid været godt forberedt i de forskellige situationer, han taler altid pænt og roligt, har et stort udsyn og god til at se mulighederne i EU. Så det må være en god stemme!

Og hvem ved, efter valget er det måske ham, et flertal kan samles om som en god borgmester.

Det er jo ligegyldigt, hvad jeg stemmer, men dette er skrevet med håb om, at andre vælgere, med lignende dilemma, måske kan se ideen, for nyt skal der til!



Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
FÅ ABONNEMENT