En førder betragter ø-kulturen efter de første ti år

Bornholm er rummelig. Vi har masser af plads. Bornholms historie og størrelse og det, at vi bor på en ø, gør os altså særligt velegnede til at tage imod fremmede. Vi ved, at vi har brug for dem.

Man taler om umage par. Om mennesker som ikke passer sammen, fordi de er for forskellige og ikke formår at rumme hinanden.

Jeg havde det i tankerne, da vi for snart 10 år siden flyttede til Bornholm. Ville Bornholm rumme mig? Ikke fordi jeg fylder mere end de fleste, men fordi jeg kom udefra til et, efter danske forhold, isoleret samfund.

Ret beset var jeg ikke nervøs, fordi jeg havde været heldig at lære Bornholm at kende i forvejen, idet min mor og søstre havde bosat sig her 10 år tidligere. Tilflytningen var faktisk en drøm, der endelig gik i opfyldelse og efterfølgende har Bornholm da også vist sig at være det bedste valg i mit liv. Kronen på værket var, at jeg fik et halvtidsjob, som primært kan varetages fra Bornholm.

Jeg kender en del andre tilvælgere, som har samme følelse af lykke ved at blive integreret på og i Bornholm, både egentlige tilflyttere, inkarnerede fritidsbornholmere og hjemflyttere. Til gengæld har jeg kun hørt om ganske få, som ikke fandt sig til rette på Bornholm – og fravalgte os.

Rent statistisk er det jo også sådan, at vi ville vokse betragteligt, hvis vi alene ser på nettotallet ved til- og fraflytning. Når Bornholm aktuelt står i stampe befolkningsmæssigt, skyldes det, at der dagligt – groft sagt – dør to og kun fødes én ny bornholmer.

Min egen private statistik siger således, at tilflyttere er mere end tilfredse med at flytte 150 kilometer ud i havet til et lokalsamfund på 40.000 fastboende. De opnår ret hurtigt en kulturel identitet, som knytter dem til Bornholm.

Det handler om Bornholms rummelighed, en rummelighed der i høj grad skyldes vores størrelse – og at vi bor på en ø.

Heldet er nemlig med os. Ikke bare fordi vi bor på en ø. Men heldige er vi også fordi vi har friluftslivets glæder tilsat storbyens faciliteter og velfærdsniveau i form af sygehus, lufthavn, politikreds, retskreds og så videre. Og så har vi vel Danmarksrekord i foreningstæthed med omkring 400 foreninger!

En særlig kultur

Det er en kendt sag, at øliv skaber et særligt fortættet kulturelt område. Alene det at komme til og fra - med færgekulturen og dens ritualer omkring overfarten.

Ja, der er endda øforskere, som mener at kunne dokumentere, at selve idéen om øer er indlejret i den kulturelle dannelse hos alle mennesker. Altså at man i ethvert lokalområde opfatter og forestiller sig sit fælles område, som om det var en ø, så ethvert fælles rum på sin vis fungerer som efterligninger af øer.

Rummelighed betyder ikke bare, at vi giver plads til mange slags mennesker, tanker og handlinger, at vi som oftest er tolerante, fordomsfrie, fordragelige, åbne, har udsyn, storsind og frisind.

Størrelsen og antallet af fastboende er simpelthen ideel til det gode liv tilsat en stærk kulturel identitet. For nok er vi præget af ø-livets isolation, men fordi vi er SÅ mange isolerede, får vi en helt enestående opfattelse af at høre til netop her, hvor vi bor.

Bornholm er så stor, så rummelig, at man ikke altid skal konfronteres med velkendte steder og personer, at man bare kan glide ind og tage sig af det, som byder sig til, som man er sat til – eller har lyst til. Det kan være befriende. Lidt som i de helt store byer, hvor man kan nyde at iagttage uden at blive iagttaget, hvor man har lov - og plads - til at være anonym, ukendt. Ikke at jeg går for at være asocial, tværtimod, men jeg kan godt lide at bo et sted, hvor det hele ikke er så småt, at alle ved alt om alle.

Man kan glide ind

Vi sammenlignes ofte med andre turistområder; Skagen, Tisvildeleje, Løkken, Blokhus, Fanø, Rømø og de største byer.

I den sammenligning er Bornholm helt anderledes, nemlig så stor – rummelig – at man mange steder kan ’forsvinde’ som turist og glide ind i bornholmernes hverdag, som i Rønne og Nexø, eller helt forsvinde ud i vild natur med næsten garanti for at være alene som i Vestermarie, Rø, Pedersker, Bodilsker og Povlsker Plantager samt Aarsdale Ret, Rutsker Højlyng, på Raghammer Odde eller Sose Bugt.

Bornholms rummelighed er helt nøjagtig 588 km2. Med kun 72 indbyggere pr. km2 – mod gennemsnits-Danmarks 122 – bør fastboende kunne finde tumleplads nok og tilstrækkeligt råderum. Og selv med de mange turistovernatninger lykkes det på forunderlig vis at få turister og befolkning til at glide ind i hinanden i en misundelsesværdig, lykkelig integration.

Bornholm er ikke bare rummelig, vi består også af – næsten - alt fra den store verden. Et koncentrat af Norden. En diversitet i natur og befolkning, som er svær at finde andet steds. Bornholm har lidt af alt.

Min pointe er, at Bornholms geografiske udstrækning – og dens variation i landskaber og natur – er så tilstrækkelig stor, rummelig, at både vi og turisterne lever fint sammen i højsæsonen, men også at vi, uden for sæsonen, aldrig er i fare for at få økuller; den snærende fornemmelse af at være bundet til et sted, hvorfra det er vanskeligt at undslippe. Dertil er Bornholm for stor! Netop så stor – og befrugtet med fremmede aner – at vi undgår den tyngende provinsielle svøbe, den overdrevne sociale kontrol, og er i stand til at fremvise træk af nærmest global karakter.

Jeg fornemmer, at Bornholm stille og roligt er ved at genvinde nye muligheder for bosætning gennem et solidt identitetsarbejde fra gode kræfter i regionskommunen, turistorganisationen, erhvervslivet, foreningslivet, borgerforeningerne, Folkemødet og Green Energy Island. Billedet er et klippeparti ved Lille Jernkås ved Gudhjem. Foto: Esben Ørberg

Rummeligheden har en grænse

Jeg er selv vokset op i lokalsamfund i Midtjylland, hvor rummeligheden er enorm i geografisk rækkevidde, men hvor tilflyttere blev set an, på afstand og med skepsis i årevis, alene fordi de var nye. Medmindre man underlagde sig enhver norm.

På Bornholm er rummelighed en nødvendighed, fordi vi både i dag og historisk har haft usædvanlig mange besøgende. Historisk fordi vi var en vigtig holdeplads for havets handlende og krigere og aktuelt fordi vi tiltrækker fritidsbornholmere og turister. Vi har altid haft brug for fremmede og har derfor gjort plads til dem.

I dag har vi mindst 600.000 turister, som besøger os hvert år. Dertil kommer vel tæt på 3000 fritidsbornholmere med fritidsbolig herovre. De fleste beriger os, mentalt som økonomisk.

Rummeligheden har dog også en grænse. Vi strækker os langt for vores egne, men vi kræver også noget af tilflyttere. Vi forventer, at bosættere vil os med hud og hår, at tilflyttere er nysgerrige og interesserede i øen og dens mennesker. Hvis de nye viser, at de vil Bornholm, så rækker bornholmerne hænderne frem – og selv umage par forenes.

Det er den rummelighed, som jeg holder af og som i høj grad er et resultat af Bornholms beliggenhed. Langt ude, men stor nok. Mange nok. Ikke for mange. Men tilstrækkeligt mange – og gerne flere til.

Rum for enhver - med plads til flere.