Tag for eksempel Hanne Grøn fra Lolland, som mangler 18.000 kroner, eller Niels-Erik Sørensen fra Lemvig, der har betalt hele 40.000 kroner for meget i perioden 2011-2020. Ulla Emanuelsen fra Vorbasse står også tilbage med en skatteregning, hvor 10.000 kroner aldrig er blevet tilbagebetalt.
Disse beløb er ikke småpenge, da det jo tilmed er ”nettopenge” efter fratrukket indkomstskat. Det er absurd, at staten – som ellers erkender fejlen – nægter at udbetale boligejere deres egne penge. Alt sammen fordi at forvaltningen har udnyttet en særlig undtagelsesbestemmelse i Vurderingslovens §64. stk.3, som i få - og særligt vanskeliggjorte sager - skulle finde anvendelse. Dén blev så brugt i over 40.000 tilfælde, det er jo grotesk!
Pres hjælper?
Som skatteordfører rejste jeg sagen i Skatteudvalget på et samråd med Skatteministeren den 14. januar.
Efter pres fra os meddelte skatteministeren pludseligt under samrådet, at lovgivningen nu skal justeres, så folk kan få deres penge retur. Det var en sejr for retfærdigheden, men hvorfor skulle det komme så langt – ja og tilmed tage så lang tid?