Det kommer til at tage tid

Hvis vi ikke tør lytte og involvere, bliver det svært med nytænkning.

Fagbevægelsen er vigtig på mange måder og vi har brug for den. På Bornholm står vi overfor store udfordringer, og det kommer til at betyde, at der skal tænkes nyt, om vi fortsat skal kunne levere god velfærd. Og derfor må vi lytte, især til fagbevægelsen.

Den økonomiske situation for Bornholms Regionskommune er, som det vil være de fleste bekendt, mildest talt bekymrende. Den gode nyhed er, at de fleste vel efterhånden er enige heri. Og det er godt, for så kan vi begynde at gøre noget ved problemet.

Kommunalbestyrelsen har taget de første skridt til en opbremsning. Men en opbremsning løser ikke problemet i sig selv. Der skal mere til, og vi bliver nok også nødt til at erkende, at det kommer til at tage tid at få genoprettet økonomien, og komme hen til en situation, hvor vores kommunes økonomi er i balance og hvor der er ro om kommunens opgaver. Der findes ingen snuptagsløsning. I den kommende tid vil der komme forskellige bud, og der vil blive drøftet og diskuteret. Det er en god start.

Men let bliver det ikke, det kommer til at kræve nytænkning, hvis det hele ikke bare skal ende som en spareøvelse, som går ud over den i forvejen hårdt pressede kommune, medarbejderne og os borgere.

At fortsætte med at gøre, hvad vi plejer at gøre, giver ikke nytænkning. Så hvad skal vi gøre?

I Socialdemokratiet har vi et solidt grundlag at arbejde ud fra. Vi vil en udvikling med trivsel og fremgang for alle. Vi skal sikre velfærden, og vi skal investere i at gøre Bornholm til et bedre sted at bo og arbejde. Retningen er der ikke så megen tvivl om, og vi bidrager ikke blot til at sætte retningen, men også at stille de rette spørgsmål og vi skal lytte. For selv om vi er fuld af gode ideer, så bliver vi også nødt til at erkende, at når vi skal gøre noget nyt, så har vi ikke nødvendigvis svarene.

Vi skal derfor lytte for at blive klogere, og vi skal lytte og involvere dem, der kan kvalificere svarene på de spørgsmål, der udspringer af, at vi tager politisk ansvar og lederskab.

En række af de problemer som Bornholm står overfor, kræver at alle ressourcer tænkes ind i løsningerne.

På den lidt længere bane kommer vi ikke udenom, at der skal tænkes nyt. Vel at mærke på en måde der sikrer velfærden, ikke afmonterer den. Men vi skal finde nye måder at gøre tingene på. Nye måder der sikrer et ordentligt velfærdsniveau, som fritsætter medarbejderne og som bidrager til at give en bedre økonomi for kommunen.

Ressourcer er ikke kun personaleressourcer - hænder og hoveder - men også medspil fra alle dem som kender hverdagen, på de bornholmske arbejdspladser.

Hvis kommunalbestyrelsen skal lykkes med at finde kloge løsninger med fælles ejerskab, skal de ikke udtænkes ved et skrivebord, som er placeret på afstand af hverdagen, de skal opstå i dialog med de organisationer, som hver dag finder løsninger på de udfordringer den enkelte medarbejder eller borger står i.

Det oplagte eksempel er de faglige organisationer, som ved hvilke muligheder overenskomster og aftaler giver for at finde nye veje, som ved hvordan vi får alle med i samarbejdet og samtidig tager højde for Bornholms situation, både økonomisk, demografisk og geografisk.

De faglige organisationer og medarbejderne kan sammen med ledere bidrage til at udvikle gode forslag til løsninger for de enkelte medarbejdergrupper, som er tilpasset de behov og muligheder, som der findes i for eksempel de bornholmske børnehaver, folkeskoler, i ældreplejen, på sundheds-, social- og beskæftigelsesområderne.

I forbindelse med budgetlægningen i efteråret skrev tillidsrepræsentanterne fra de bornholmske folkeskoler et læserbrev i Tidende, hvor de fuldt ud erkendte uomgængelige forhold, at der skal spares i kommunens budget. Men de sagde samtidig, at de ønskede at blive involveret mere aktivt i arbejdet, for de har vigtige erfaringer, ideer og overvejelser til, hvordan tingene kan gøres anderledes og bedre. Det tror jeg gælder på alle kommunens områder. På Bornholm har vi en engageret og indsigtsfuld fagbevægelse, der gerne vil bidrage til udvikling og til at skabe nye løsninger. Men hvis vi ikke lytter til dem, så finder vi aldrig ud af det!

Som politiker og som kommunalbestyrelse er opgaven at sætte retningen og stille spørgsmål til, hvordan vi kan komme i mål. Vi skal lave politisk ledelse ud fra vores vision. Forvaltningens opgave er, at lede administrationen, institutionerne og i det hele taget at skabe sammenhæng til de politiske visioner. Og ind imellem alt dette har vi fagbevægelsen, lad os turde lytte lidt mere til den og lad os involvere repræsentanter for de enkelte medarbejdergrupper i løsningen af de åbenlyse problemer Bornholm står overfor; Hvordan kan vi i fremtiden levere velfærd i en situation, hvor vi mangler midler, vi mangler medarbejdere og vi står overfor demografisk drevne stigende udgifter? Derfor er det nødvendigt at etablere en dialog, hvor medarbejdere via deres organisationer kan byde ind på hvordan vi kan sikre en ordentlig og tilfredsstillende opgaveløsning.