Og hvad med htx - hvad skal der ske? De sidste mange år har der på Bornholm blot været elever nok til halve klasser. Skal htx-elever fordeles til stx og den nye 2-årige epx alt efter deres karakterer, er det vist helt slut med at kunne tage en teknisk studentereksamen med højniveaufag på Bornholm.
Anden prioritet er, at der afsættes midler nok til at løfte kvaliteten og udfolde hver enkelt elevs - både svage og stærke - potentiale. I reformen vil man hente 2,5 milliarder til at etablere den nye epx fra de eksisterende uddannelser. Ja, som det står i aftalen, så fører omlægningen af den toårige hf, 10. klasse-tilbuddene og de berørte dele af erhvervsuddannelserne ”isoleret set til mindreudgifter”. Altså besparelser.
Helt galt
Det er helt galt. Det kræver en klar prioritering og investering at løfte uddannelserne og ungdommens samlede kompetencer, men investeringen er overkommelig, skaber mere glade og frie ungdomsliv og kommer på sigt tifold tilbage til fællesskabet.
Men det er tydeligvis ikke det, som regeringen, SF og DF prioriterer.