Den nye affaldsordning - igen-igen

SYNSPUNKT | DEBAT | Torsdag 9. januar 2025 • 18:00
Af:
Vibeke Munk
Snekkersten
Balka
SYNSPUNKT | DEBAT | Torsdag 9. januar 2025 • 18:00

Jeg er enig med andre.

Læserbrevet i dagens avis tirsdag den 7. januar fra sommerhusejere i Gudhjem er lige hvad jeg som ejer af sommerhus på Balka kan tilslutte mig med samme mening om den nye affaldsordning på Bornholm.

Efter kontakt med Bofa pr. telefon julen 2024 om ønske af folder, der beskriver affaldssortering på Bornholm og et kort, hvor på øen Miljøøerne findes, så sidder jeg stadig uforstående over manglende forståelse og hjælp til den nye affaldsordning på Bornholm.

Forslaget fra Bofa var, at det er muligt at afhente plakater med oplysning om sortering, som kan klæbes op i huset!

Folderen

Folderen burde udleveres i sommerhusområderne på Bornholm som den er blevet i helårsområder.

En ting er at acceptere NUL afhentning i sommerhalvåret, hvor det virkelig er nødvendigt med afhentning, fordi sommerhusområderne er besøgt af feriegæster og lejere, men vi stadig skal betale et renovationsgebyr for selv at sortere og bringe affald i dertil indrettede beholdere.

Folderen skal udleveres både på dansk og tysk - måske på flere sprog. Bornholm vil gerne være en ferieø, men hvor er hjælpen for at bevare en attraktiv ferieø?

Jeg håber, at der kommer en løsning på afhentning af affald i sommerhusområderne inden sæsonen 2025.

FÅ ABONNEMENT