1658
Jeg er nemlig også familie med den bornholmske kaptajn og befrier Jens Pedersen Koefoed (stavemåden er forskelligt fra kildehenvisning til kildehenvisning). Dette er jeg temmelig stolt af, og måske min ilterhed skal ses i bakspejlet fra ham, da det siges, at vi kofødder er iltre - jeg selv inklusive.
8. december 1658 er også værd at mindes, når vi nu taler bornholmske flagdage, hellere styrke dem end de øvrige danske.
Det skriver jeg, fordi vi nærmest blev glemt herude på "granitøen" i 1945. De havde nok i at gå i ekstase over det øvrige Danmarks befrielse.
Få dage efter, fordi tyskerne ikke ville kapitulere her på Bornholm, var det, at russerne bombede Rønne og Nexø.