Debat: Spærretid med arbejdsgiveraftryk?

Debat: Spærretid med arbejdsgiveraftryk?
Lisbeth Riemann. Foto: Berit Hvassum
LÆSERBREV | DEBAT | BORNHOLM | Mandag 5. juli 2021 • 19:36
Af:
Lisbeth Riemann
kandidat for Venstre til kommunalvalget i november
LÆSERBREV | DEBAT | BORNHOLM | Mandag 5. juli 2021 • 19:36

Kommunalforsker Roger Buch mener, at den varslede spærretid på tre måneder op til kommunalvalget 16. november både begrænser og ridser lakken i demokratiet. (jf. Bornholms Tidende, 2/7 2021).

Jeg har lyst til at tilføje, at beslutningen også ridser i lakken hos borgmesterpartiet S.

For hvad er det i realiteten, vi og medierne ikke må spørge ind til?

Er det helt ude af proportion at antage, at spærretiden er sat i verden for denne gang primært at lukke adgangen til dybere indsigt i en stribe kommunale dispositioner, man med rette i en valgkamp vil kunne sætte de folkevalgte, der står bag til regnskab for?

Er beslutningen alene kommunaldirektør Johannes Nilssons, eller har spærretiden fået et arbejdsgivervenligt aftryk i borgmesterpartiet?

Jeg kan ikke vide det, og har heller ikke brug for at vide det. Det er jo en ret, Regionskommunen hár, og det er en adfærd, der ifølge Roger Buch følger en tendens i offentligheden: tavshed og kontrol.

Men det er en tendens, der bekymrer mig og som i min optik får som konsekvens, at de folkevalgte i højrere grad end hidtil behøver mod og kvindehjerte (undskyld min omskrivning), når vigtige sager skal debatteres i kommunalbestyrelsessalen.

Vi må ikke ligge under for embedsværket – vi skal samarbejde tæt, og for at det kan ske, skal gennemsigtigheden være tydelig. De folkevalgtes beslutninger skal tages på et fuldt oplyst grundlag. Det skal kommunalbestyrelsen kunne have tillid til.

Tendensen om tavshed og kontrol er ikke vejen frem til et sådant samarbejde.

Og at Bornholms Regionskommune finder dén vej farbar og anvendelig, bør bekymre alle os, der værner om demokratiets ukrænkelighed stærkt.

KAMPEN OM KULHUSET

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer
TOPNYHED | ABONNENT

Kulhus-ejere slår igen mod utilfredse naboer

Morten Pedersen, der sammen med arkitekt Dorte Mandrup vil omdanne det historiske kulhus i Sandvig til bolig, tager nu bladet fra munden. Han kalder naboernes indsigelser for hykleriske.
Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Kulhuset kalder på sammenhold – ikke krig

Sandvig har en svær opgave foran sig. Sagen om det historiske kulhus skal landes, så byen får liv, kulturarven sikres og indbyggerne fortsat kan nyde deres nuværende forhold.
FÅ ABONNEMENT