Danmark trækker skævt

Danmark trækker skævt
Arkivfoto
KOMMENTAR | DEBAT | Tirsdag 28. januar 2025 • 05:30
Af:
Andreas Grosbøll
spidskandidat for SF til kommunalvalget
KOMMENTAR | DEBAT | Tirsdag 28. januar 2025 • 05:30

S-ledede regeringer har ikke gjort nogen forskel.

I år skal vi til stemmeurnerne og sammensætte nye kommunalbestyrelser i Danmark. Nogle kandidater glæder sig nok til at skulle prioritere spændende projekter og fordele midler, mens andre ser ind i et noget andet projekt. Her handler det om at stramme ind og skære fra - og med her mener jeg jo også Bornholm.

Hele tiden mere skævt

Danmark bliver mere og mere skævt.

Samfundet bliver mere og mere ulige, og det ikke mindre under de to seneste regeringer med Socialdemokraterne i spidsen - skattelettelser til de rigeste, hårde nedprioriteringer af velfærden, gode muligheder for de rige kommuner, en nedadgående spiral for de fattige.

Der er nemlig den sammenhæng, at det ikke er der, hvor man får de største skattelettelser, at man mærker konsekvenserne af at undergrave velfærden. Men det gør vi eksempelvis her på Bornholm, hvor tilbuddene til børn, unge, sårbare og ældre bare bliver ringere, når budgettet skal gå op.

Der er flere, der får en skattelettelse over 500 kroner bare i Gentofte, end der er i Tønder, Bornholm, Ishøj, Lolland, Nordfyns, Kerteminde, Lemvig, Struer, Morsø, Langeland tilsammen.

Vi skal også selv handle

Selvfølgelig kan og skal vi også selv gøre noget på Bornholm for at forbedre vores situation, og det tror jeg på, at vi kan. Derfor stiller jeg op til kommunalvalget.

Jeg ville ønske, at en socialdemokratisk ledet regering ikke fortsætter med at give til de rige og lader de fattigste bøde.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT