Jeg er født og opvokset på Bornholm, og jeg ved om nogen, hvad vores ø kan. Vi har stærke fællesskaber, stolthed, natur og kultur, der inspirerer. Men jeg ved også, at Bornholm er sårbar. Vi står med store udfordringer – en skrøbelig demografi, økonomiske benspænd og alt for mange børn og unge, som ikke trives. Det skal vi tage alvorligt.
Vi skylder de næste generationer at sætte en ny retning.
Jeg har arbejdet med og for mennesker i mere end 30 år – både i kommunalt regi og de seneste 10 år som leder af Kvindekrisecenteret på Bornholm.
Jeg ved, hvordan velfærd ser ud indefra - både når det handler om ledelse, faglighed og menneskelige skæbner.
Med min viden om innovation og vækst kan jeg også bidrage til at udvikle nye løsninger – socialt og økonomisk.