Så hvis vi vil have flere børn født på Bornholm, må vi altså begynde langt tidligere i kæden. Med at gøre øen attraktiv for de unge par, der endnu ikke har børn – men som kunne få dem her.
Ud over at Bornholms Hospital formentlig byder på landets bedste betingelser for fødende kvinder, så skal vi altså sørge for fortsat udvikling i spændende job og kulturelle tilbud. Og ja, måske skal vi også sætte vores lid til, at bevægelsen ud af de store byer tager til i styrke.
Det er ikke svært for os at argumentere for, at det er langt mere spændende for et barn at vokse op omgivet af natur frem for stenbro. Men det budskab skal bundfælde sig langt dybere hos de kommende generationer, hvis der for alvor skal ske noget nyt.
Og det er på det nærmeste mirakler, vi må håbe på. Hospitalets jordemoder opfordrer til lagengymnastik under det igangværende snevejr, og det er en sjov opfordring, som hermed er givet videre.
Men vi må og skal have gang i helt andre aktiviteter, hvis der i årene, der kommer, skal have fødegangen på Bornholms Hospital op i et langt højere gear.