Andelstanken: Set i lyset af Danish Crown i dag

Mange tror, at ideen om andelsselskaber er rent dansk – men den stammer faktisk fra England. Derimod er der ikke tvivl om, at andelsbevægelsen har stået stærkt i Danmark.

Historisk set startede andelsbevægelsen i Danmark med mejerier, slagterier, foderstoffer, brugsforeninger, fællesmekaniseringer med videre. Det var helt entydigt et landbo-Danmark initiativ med et meget stærkt lokalt engagement.

Ideen

Som udgangspunkt havde andelsbevægelsen, at producenter (og forbrugere) slog sig sammen om indkøb og forædling af landbrugsprodukter.

Hver andelshaver havde samme ’magt’ på generalforsamlingen, mens man blev ’betalt’ efter mængden af ens leverance eller indkøb; princippet var, at man skulle være ’aktiv’ i erhvervet (dette i modsætning til aktieselskaber, hvor investorerne bestemmer, men typisk ikke er aktive).

Virkningen - erhvervet

Andelsforeningerne betød meget for udviklingen af dansk landbrug.

Inden andelsbevægelsen var det reelt kun de helt store producenter (godserne), der kunne forædle og kvalitetssikre produkterne (for eksempel ost, smør, bacon med mere) til et niveau, hvor disse kunne eksporteres.

Med andelsbevægelsens virksomheder kunne såvel gårdmænd som husmænd også være med til dette, og derfor kunne dansk landbrug i især det 20. århundrede bliver en vigtig – ja en overgang ligefrem en afgørende - del af dansk eksport.

Samtidigt gjorde fælles indkøb det muligt at investere i og modernisere driften af landbruget.

Denne udvikling betød så også meget for støtteerhvervene indenfor byggeri, reparation, vedligeholdelse og så videre.

Virkningen – politisk

Andelsbevægelsen betød organisering. Denne organisering betød også, at der kom en politisk organisering – centreret omkring partiet Venstre (under forskellige navne) og i starten faktisk også Det Radikale Venstre.

Dette var en del af forudsætningen for ’systemskiftet’ i 1901, hvor parlamentarismen reelt blev indført i Danmark, og vi fik den første Venstre-regering.

Man indførte igennem tiden også forskellige regler med investeringer, skattelove og så videre, der belønnede andelsvirksomheder, og statsstøtte til landbruget blev ’reglen’.

Det imponerende er, at landbrugserhvervet har formået at fastholde denne enorme politiske indflydelse i 2025, selvom landbrugserhvervet i dag har en langt mindre – næsten marginal - betydning for dansk erhvervsliv, eksport og beskæftigelse.

I dag

Vi har stadigvæk andelsselskaber i Danmark – for eksempel Danish Crown og Arla (Bornholms Andelsmejeri er også et andelsselskab). COOP var et andelsselskab indtil man solgte sig selv.

Disse selskaber har jo ingen forbindelse til den oprindelige andelsbevægelse, og der er nok ingen, der taler om noget ’fællesskab’ i den sammenhæng i dag. Til gengæld nyder de så stadigvæk godt af de forskellige særregler, der gælder for andelsselskaber.

Der er så en ny udvikling på vej – en slags andelsbevægelse 2.0.

Det gælder ikke kun indenfor landbrugsproduktion, men mere generelt, hvor mindre producenter går sammen i fællesskaber omkring indkøb, afsætning, markedsføring med mere.

Nye muligheder?

Måske skulle vi til at sige til Arla, Danish Crown med flere – ’hey, I er ganske normale kommercielle virksomheder – I skal ikke have bedre forhold end aktieselskaber eller privatejede virksomheder’.

Så kunne man måske målrette en speciel andelslovgivning til andelsbevægelsen 2.0 med start-ups, nichevirksomheder, mindre producenter med mere.

Det var sådan, at andelsbevægelsen startede – måske skulle vi tilbage til det?