Den politiske stemning og den retning, som bliver udstukket oppefra, forplanter sig ned gennem hele organisationen. Der er grund til at se indad i Bornholms Regionskommune.
De første skridt til at tackle problemet er taget ved at afsætte penge til området, men der er brug for en meget målrettet – og meget – ambitiøs indsats.
Ud over at investere i trivselsfremmende tiltag bør man systematisk indsamle og dele erfaringer fra de dele af kommunen, hvor tingene rent faktisk virker, og hvor medarbejderne er glade og kommer regelmæssigt på arbejde. Vi kan se på kommunens egne tal, at der for eksempel i Økonomi og Personale er et lavt sygefravær, så lad os kigge på, hvad det er, der fungerer her, og se, om der internt i kommunen faktisk er nogle lavthængende frugter, der kan plukkes.
De gode erfaringer skal i spil. Det er væsentligt for hele Bornholm, at trivslen er høj på kommunen som arbejdsplads, så det er i vores alles interesse, at de 20 årlige sygedage bliver bragt ned i en fart.