Fødekæde
På Bornholm er virksomhederne afhængige af den fødekæde, der leverer kvalificeret arbejdskraft til øen.
Hvis vi ikke sikrer, at det er attraktivt at bo, uddanne sig og arbejde på Bornholm, svækkes denne fødekæde. Det vil have konsekvenser for virksomhedernes konkurrenceevne og for hele øens bæredygtige fremtid.
På længere sigt ligger løsningen ikke i status quo eller yderligere forringelser. Det må vi aldrig acceptere. Vi skal i stedet fokusere på, hvordan vi kan gøre Bornholm til en integreret del af resten af landet. Det kræver politisk vilje og en klar strategi for at forbedre infrastrukturen – både med skib og fly. En attraktiv løsning er nødvendig, hvis vi ønsker at give Bornholm en rimelig chance for at vokse og udvikle sig i takt med resten af Danmark.