KØB ABONNEMENT
NOTITS / KULTUR / 23. OKT • 18:00

Allehelgenskoncert i Rønne

Allehelgenskoncert i Rønne
Skt. Nicolai Kirkes Koncertkor giver koncert i Rønne Kapel i allehelgensweekenden. Privatfoto
Journalist

I dag dominerer den amerikanske udgave af allehelgen, halloween, billedet, men der er også danske traditioner forbundet med højtiden.

En af dem er, at man i allehelgensweekenden går på kirkegården og sætter en blomst, et lys, gran eller andet på sine kæres grave. Gør man det på Rønne Kirkegård, kan man lørdag 31. oktober gå ind i kapellet og høre en koncert med Skt. Nicolai Kirkes Koncertkor.

Det fortæller kirkens organist, Anders Forsberg Svendsen.

Klokken 16 og en time frem byder koret på musik af mestre som Franz Schubert og Felix Mendelssohn samt motetter af danske Knud Jeppesen og Christian Præstholm.

Rebecca Forsberg Svendsen dirigerer koret, og Anders Forsberg Svendsen akkompagnerer på orgel. Der er gratis adgang.









FÅ ABONNEMENT