Ventetid risikerer at lukke foreninger

Rønne står i et vadested, når det handler om fremtiden for en række kommunale bygninger. Hvis det fortsætter for længe endnu, risikerer det at koste nogle af byens foreninger livet, vurderer Ole Dreyer, som er formand for både folkeoplysningsudvalget og DGI Bornholm og desuden sidder i idrættens videns- og kompetenceråd.

Han luftede sin vurdering, da der tirsdag i denne uge var møde om muligheden for at etablere et foreningshus på den tidligere Østre Skole. På mødet kom det frem, at kommunen blandt andet mangler at finde ud af, hvad der præcist skal ske med Dams Gård, 10. klassecentret og et ungdomshus i Østergade, foruden at der mangler en endelig beslutning om fremtiden for den kommunale administration.

– Jeg tror, at det vigtigste for folk her i lokalet er, at man appellerer til politikerne om at komme ud af starthullerne og give foreningerne en dato for, hvornår de kan komme videre. Jeg tror ikke, det er så vigtigt, om det er om 14 dage, en måned eller to måneder, hvis bare man kan få at vide, at den og den dato melder kommunen ud, hvad den kan tilbyde. Der er en masse foreninger, der går i uvished, og min frygt vil være, at der er nogle foreninger, der går i opløsning, før man tager en politisk beslutning, sagde Ole Dreyer på mødet, der foregik i Sct. Georgs Gildes lokaler i Raadhusstræde.

Forskellige behov

På egne vegne foreslog han, at foreningerne bør bede kommunens politiske niveau om at melde en dato ud, lave en handleplan og sætte fart på processen, for foreningerne kan ikke vente i et, to, tre, fire år. Samtidig lod han forstå, at han vil sikre, at sagen om lokaler bliver taget op i folkeoplysningsudvalget.

– Der sidder flere i det her lokale fra folkeoplysningsudvalget, og jeg vil personligt sætte det på dagsordenen, og jeg vil gerne have tilsendt oplysninger om de foreninger, der har behov, sagde Ole Dreyer.

På mødet udfyldte de deltagende foreninger et skema om deres behov for og ønsker til lokaler. De oplysninger vil ifølge mødets arrangører blive samlet og sendt til kommunen.

Mødet gjorde det således klart, at foreningerne langt fra har identiske behov.

 

Nogle har behov for et lokale,
borde og 10 stole, nogle har
behov for meget mere, og
nogle har behov for noget mindre

 

– Nogle har behov for et lokale, borde og 10 stole, nogle har behov for meget mere, og nogle har behov for noget mindre. Og så er der også tidsrummet. Hvornår har man behov, er det om formiddagen, om eftermiddagen eller om aftenen? For der er også stor forskel, lød det fra Ole Dreyer.

Oplysning til folket

I forhold til det omdelte skema gjorde Ole Dreyer opmærksom på, at der manglede et punkt, hvor foreningerne kunne skrive, om de er folkeoplysende. Det har nemlig indflydelse på, hvilke muligheder foreningerne har for at hente hjælp i det kommunale system.

– Hvis man er folkeoplysningsgodkendt, så skal kommunen stille faciliteter til rådighed, hvis det er muligt, forklarede Ole Dreyer.

Samtidig gjorde han det klart, at det ikke er så svært at blive godkendt som folkeoplysende forening.

– Det er ikke så besværligt, som det har været en gang. Der er nogle enkelte regler. Man skal være nok medlemmer i foreningen, man skal have et sæt vedtægter, og så skal foreningen selvfølgelig være folkeoplysende. Man kan godt få hjælp til det også, sagde han.

Både som formand for folkeoplysningsudvalget og som medlem af idrættens videns- og kompetenceråd synes han, det er vigtigt af få belyst de reelle behov, for ellers er det svært for kommunen at sætte nogle rammer.

 

 

Om folkeoplysning

Kravene til en folkeoplysende forening handler primært om foreningens formål, aktiviteter og organisering.

Kravene er blandt andet at:

• Foreningen har faste og kontinuerlige folkeoplysende aktiviteter.

• Foreningen har vedtægter med et folkeoplysende og almennyttigt formål baseret på et forpligtende fællesskab.

• Foreningen er som udgangspunkt åben for alle, som tilslutter sig dens formål.

• Foreningens aktiviteter finder primært sted i den kommune, den søger støtte i.

• Foreningen bygger på aktivt medlemskab og har mindst fem betalende medlemmer.

• Foreningen er demokratisk opbygget med en bestyrelse valgt af medlemmerne.

• Foreningen har en form for medlemsbetaling, for eksempel kontingent.

• Foreningen oprettes eller drives ikke i kommercielt øjemed, og et eventuelt overskud tilfalder foreningen.

• Foreningens formue tilfalder almennyttige formål ved dens opløsning.

For at stifte en forening er det første skridt normalt at indkalde de interesserede personer til en stiftende generalforsamling, hvor beslutningen om stiftelse af foreningen træffes.

Med indkaldelsen bør følge et udkast til vedtægter, som godkendes af generalforsamlingen.

Kilde: BRK.dk