Bornholmerbussens liv fra første til sidste stoppested

For præcis et år siden nåede Bornholmerbussen sit sidste stoppested. Vognmand og erhvervsmand Jørgen Andersen formåede gennem 41 års virksomhed at køre flere store konkurrenter af banen. En færgegigant fra Aarhus måtte han dog give fortabt overfor.

Søndag den 28. april markerer etårsdagen for, at Bornholmerbussen efter 41 år sagde stop.

"Bornholmerbussen er desværre tvunget til at stoppe egen buskørsel mellem København og Ystad med virkning fra 1. maj 2023. Der arbejdes i øjeblikket på at finde en løsning med en anden busoperatør," lød den kortfattede besked fra busselskabet.

Selskabet var, efter Bornholmerbussens fader Jørgen Andersens død i august 2022, fanget i et vadested, hvor der ikke umiddelbart stod en oplagt overtager på spring. Og ifølge bobestyrer i selskabet bag Bornholmerbussen, Torben Lund, skyldtes bussens stop nogle tekniske detaljer omkring køretilladelser, som ikke var på plads.

Her et år efter er Bornholmerbussen som bekendt stadig en saga blot, og Tidende har i den forbindelse taget et dyk i arkiverne for at fortælle historien om bornholmernes første busforbindelse til København, der tog sin begyndelse tilbage i 1981.

Endelig sagde de svenske myndigheder ja

Fra idé til virkelighed

– Jeg så damperen dernede på vandet på vej til Ystad, og jeg tænkte, hvordan f.... kommer de videre til København? Og jeg så i køreplanen, at toget kørte 10 minutter før, færgen kom i havn. Det så jo helt tosset ud. Så jeg tænkte, jeg prøver at lave en busrute.

Ordene stammer fra Jørgen Andersen. Vognmanden, der blev født i Herlev på Sjælland og starter sin busvirksomhed i 1967, da han sælger sin personbil og køber en brugt bus, fordi han mener, der mangler en bybusrute i Ballerup.

Virksomheden udvikler sig med hastige skridt ovre på Sjælland, men da ovenstående tanker planter sig i hovedet på Jørgen Andersen, begynder planerne om at etablere en busforbindelse mellem Ystad og København at tage form.

I foråret 1981 forsøger vognmanden at gøre tanker til virkelighed. Men det er ikke bare sådan, at man må dukke op med en bus på havnen i Ystad og samle tilfældige færgepassagerer, som skal til København, op. Det kræver tilladelse fra både de danske og svenske myndigheder, og Jørgen Andersen sender derfor i første omgang en ansøgning af sted om at etablere busruten.

Planerne går naturligvis ikke ubemærket hen på Bornholm, hvor det daværende byråd i Rønne den 26. juni har netop Jørgen Andersens ansøgning på dagsordenen. Her lyder der et rungende ja til den nye "Københavns-bus", som den kaldes på dette tidspunkt, og de politiske partier giver en mere eller mindre samstemmig anbefaling med på vejen. Der er dog også enighed om, at man allerhelst havde set, at ideen var kommet fra lokalt sted.

– Ruten vil være et fornuftigt alternativ for forbrugerne. Men jeg kan kun beklage, at det ikke blev vores eget firma – Bornholmstrafikken – der står for transporten, lyder det fra Socialdemokratiets Sigvard Mossin Kofoed under mødet i byrådssalen i 81.

De danske myndigheder stemmer hurtigt i og giver Jørgen Andersen tilladelse til "Københavns-bussen", men der skal til gengæld udredes lidt større knaster hos vores svenske naboer. En af de svenske hovedbetingelser går ud på, at der ikke må tages svenske passagerer med, og det er i øvrigt første gang, at man behandler en ansøgning af denne karakter i Sverige. Ansøgningen ligger derfor og ulmer i seks måneder, før man i Tidende den 3. november 1981 endelig kan læse overskriften: "Svensk ja til hurtigbus".

Bornholmerbussen ankom med pomp og pragt

Så kom bussen

Herefter går det hurtigt, og bare en lille måned senere er både køreplan og rutens navn klar; Bornholmerbussen.

Det offentliggøres i avisspalterne, at køreplanen til bussen bliver husstandsomdelt i begyndelsen af december, og første tur officielle tur er allerede onsdag den 16. december. Dermed er der nu mulighed for at komme fra Bornholm til Sjælland eller den anden vej på fem timer for 130 kroner.

Bussen udgår fra Københavns Hovedbanegård og kører til Dragør, hvor man tager færgen til Limhamn og herefter fortsætter til Ystad. Bestillingen foregår ved, at man ringer og bestiller en plads. Derefter får man et giro-indbetalingskort retur, som betales på posthuset, og det gælder som billet. Der er dog, som det bemærkes i Tidende, selvfølgelig også mulighed for at rejse på ”chancen” og købe billet hos chaufføren i bussen – forudsat der ikke er udsolgt på den pågældende afgang.

Bornholmerbussen bliver indviet med pomp og pragt. På sin jomfrutur fra hovedbanegården i København til Rønne er borgmester Johannes Schou og amtsborgmester Jens K. Brandt om bord. Der er akkompagneret af et FDF-orkester fra Gladsaxe, der skaber den helt rette stemning i dagens anledning. Svensk tv står klar på havnen i Limhamn til at lave reportage, og bussen tager på sin indvielsesrejse undtagelsesvist turen med over til Bornholm.

Til ære for det frysende publikum kører bornholmernes nye bus en runde på Store Torv i Rønne med FDF-orkesteret spillende foran, før den røde snor klippes over af Johannes Schou. Det går dog ikke helt gnidningsfrit for borgmesteren, bemærkes det i reportagen fra dagen.

”I første omgang forsøgte borgmesteren sig med en havesaks, men det gik ikke, og først da Schou gik over i et mindre sakse-format, lykkedes det at få gjort kål på snoren”, beretter Tidendes udsendte.

Og sådan kom bussen til Bornholm.

Så kom bussen til Bornholm

Den hårde start

Al begyndelse er svær, og det må Jørgen Andersen og Bornholmerbussen også konstatere.

Særligt når det ikke ligefrem er højsæson for rejser fra og til Bornholm, man begynder i.

– Det er rigtigt, at vi i øjeblikket kun kører med ganske få passagerer, men det har vi også på forhånd regnet med. Her i januar måned har vi ikke forventet mere, fortæller en fattet Jørgen Andersen til Tidende i starten af 1982.

Og en anden trafikchef, Jørgen Hammer, der den 4. januar tiltrådte som Bornholms Amts Trafikselskabs første trafikchef, husker også, hvordan den nye busrute krævede noget tilvænning hos bornholmere og turister.

– Det var virkelig fremskridt, at han fik etableret ruten, og jeg bruger den allerede første gang i januar 82. Men der er ingen tvivl om, at Jørgen Andersen ikke har haft overskud det eller de første år. Det er en tilvænning. Man skal også huske på, at det var en vanvittig lang rejse, og vi havde slet ikke det rejsemønster, vi har nu, lyder det i dag fra Jørgen Hammer.

Han husker tilbage på et tæt og godt samarbejde med vognmanden fra Sjælland, hvor de hver især leverede varen, så den andens forretning forløb, som den skulle.

– Vi bliver meget hurtigt venner, fortæller Jørgen Hammer om relationen til Jørgen Andersen.

Bornholmerbussens køreplan kommer da også hurtigt med i BATs køreplan, hvor også fly- og færgetider indgår.

– Den havde alle bornholmere liggende hjemme på hylden, lyder det skråsikkert fra BATs tidligere trafikchef.

Kaos på kajen 

Men det er ikke kun manglende passagerer, som Bornholmerbussen har sine kampe med i de første år.

Som mange andre trafikselskaber nok har oplevet gennem tiden, vil der ofte opstå problemer med nogle gæster, der ikke finder rejsen tilfredsstillende. Og Bornholmerbussen er da heller ingen undtagelse. I et læserbrev den 23. august 1983 bliver der således under overskriften "Bornholmerbussens serviceniveau" blandt andet skrevet:

”Dette læserbrev for at advare alle, der har tænkt sig at benytte Bornholmerbussen", lyder det fra læserbrevskribenten, der ifølge eget udsagn aldrig modtog et girokort, der som bekendt fungerer som billet, og nu var billetterne altså udsolgt til den pågældende afgang.

"Problemet med at komme til København må jeg løse på anden vis", konstaterer den utilfredse rejsende.

Endnu flere utilfredse passagerer er senere samme år samlet på havnen i Rønne.

Hændelsen, der i Tidende bliver døbt "Kaos på kajen lillejuleaften", ser det hidtil største antal rejsende på en gang med Bornholmerbussen. Her har Bornholmerbussens chauffører påtaget sig ansvaret for bagagen modsat normal praksis, hvor passagererne selv bærer bagagen ombord. Der er bare den lille hage, at Bornholmstrafikken ikke er orienteret, og bagagen bliver derfor slæbt i land i Rønne og sat tilfældigt på kajen.

Det ender med, at 400 mennesker leder i en kaotisk bunke af bagage, og selvom langt de fleste finder frem til deres ejendele, står en enkelt passager tilbage uden sin grønne sovepose og en julegave til familien på Bornholm, som var pakket ind i soveposen. Det får da også Jørgen Andersen til at konkludere:

– Vi må nok tale med Bornholmstrafikken og finde et bedre bagagesystem for fremtiden.

Den nye såkaldte miljøbus ankom i 1990

Vognmandens sans for show

Årene går, og Bornholmerbussen begynder at blive mere og mere populær blandt de rejsende.

Der går faktisk nærmest ikke et år, uden at Jørgen Andersen igen kan melde om rekordhøje passagerantal, og i slutningen af 1984 får den øgede efterspørgsel på billetter Jørgen Andersen til at indsætte en ny 18 meter lang bus med plads til 75 passagerer.

Den bliver i vanlig Jørgen Andersen-stil præsenteret til bornholmerne på en personaleudflugt for chaufførerne til Bornholm, og netop vognmandens sans for både show og de hyppige besøg til øen, var medvirkende til, at så mange bornholmere fik et nært forhold til Bornholmerbussen, vurderer Jørgen Hammer.

– Jørgen var en hyppig gæst på Bornholm for at pleje kontakterne, der solgte billetterne. Det har helt sikkert hjulpet. Produktet er også bare blevet bedre og bedre med tiden, og så deler han jo overskuddet med kunderne, fordi priserne stiger ikke.

Priserne er rigtig nok ikke ændret siden foråret 82, og produktet bliver da også forbedret, da man i sommeren 1986 endelig opnår tilladelse til, at Bornholmerbussen fremtidigt kan have fast stoppested foran Københavns Hovedbanegård.

I 1988 introduceres Bornholmerbussens køreplan som et fast element i Bornholms Tidende, og den voksende succes betyder, at Jørgen Andersen i 1990 endnu en gang entreer med en ny bus. Den nye Volvo ledbus omtales som en "miljø-bus", da "den larmer og oser mindre, end busser normalt gør," og den koster busselskabet 2,3 millioner kroner.

– En sensation, kalder Jørgen Andersen nyerhvervelsen, som skal være med til at sikre, at man lever op til rutens motto: ”Vi har aldrig udsolgt”.

Bornholmerpilen og kampen for stoppestedet

Det er også i disse år, at Bornholmerbussens første alvorlige konkurrenter melder sig på banen.

Bornholmstrafikken har startet sin egen transitrute, og Bornholmerpilen, der sejler mellem Rønne og Kastrup, er startet i 1989. Der skal dog mere til at ryste Jørgen Andersen, som hurtigt slår fast, at han for eksempel ikke kommer til at indgå i en priskrig med Henrik Espersen, der står bag Bornholmerpilen. Den 24. marts 1992 lyder det endda tørt i Tidendes spalter:

– Henrik Espersen finder jo på noget nyt hvert år, og det han har fundet på indtil nu, har han ikke fået noget ud af.

Jørgen Andersen får da også ret. Konkurrenterne har svært ved for alvor at udfordre Bornholmerbussens kundegrundlag, og den største kamp i slutningen af 90'erne bliver i stedet en helt anden.

Den 26. november 1998 rammer selskabet nemlig forsiden:

"Bornholmerbussen til Istedgade", lyder overskriften på historien om, at det elskede stoppested foran hovedbanegården i København bliver flyttet om bag banegården i Reventlowsgade, lige ud for Istedgade.

Det skyldes en ny busterminal for de københavnske busruter, og mens Jørgen Andersen behersker sig til at sige, at København diskriminerer bornholmerne og kalder det en fornærmelse, så er Kaj Dinesen, direktør hos Bornholmstrafikken, en anelse mere skarp i sin udtalelse.

– Vi skal huske på, at der er mange unge mennesker og børn uden ledsager, der benytter sig af Bornholmerbussen, og det vil være uforsvarligt at sætte dem af i et så belastet miljø. Tænk bare på hvor mange narkomaner og drukkenbolte, der i dag hænger ved Hovedbanegårdens bagudgang ud mod Istedgade, buldrer Kaj Dinesen.

Det starter en længere kamp for at bevare stoppestedet. Bornholms Passagerforening er sågar i foretræde for Københavns Kommunes bygge- og teknikudvalg, hvor man dog bliver afvist.

– De stillede endda spørgsmålet, hvorfor Bornholmerbussen i det hele taget skal ind til bymidten, og de var heller ikke interesserede i de forslag om forskønnelser, som vi medbragte, fortæller en frustreret formand for Bornholms Passagerforening, Erik Pedersen, efter det mislykkede foretræde.

Sagen varer i godt tre år, hvor også Konkurrencerådet involveres, og den 22. maj 2001 forløses striden omsider. Det bornholmske folketingsmedlem Harald Kjøller (V) og bygge- og teknikborgmester i København Søren Pind (V) når frem til en løsning, der sikrer stoppestedets placering.

Kampen om at bevare stoppestedet var lang og hård

Broen og DSB's indtog

Årtusindskiftet bliver i det hele taget epokegørende for Bornholmerbussens fremtid.

Øresundsbroens indtog i 2000 og indsættelsen af hurtigfærger mellem Ystad og Rønne giver en helt ny trafikmæssig situation. Og selvom det naturligvis hakker en stor del af rejsetiden med Bornholmerbussen, så er den nye situation ikke kun god for selskabet. For med broen kommer også DSB, der indsætter direkte tog mellem hovedbanegården og færgehavnen i Ystad.

– Der må jeg indrømme, at jeg nok svigtede Jørgen, fordi jeg så et fantastisk godt tilbud. Jeg mente, at det voldsomme trafikspring gav plads til både tog og bus, erindrer Jørgen Hammer om DSB's indtræden på markedet.

Om Jørgen Andersen decideret følte sig svigtet, skal forblive usagt, men der er ingen tvivl om, at vognmanden ikke var enig i den udlægning. DSB kører modsat Jørgen Andersens privatejede selskab med et anseeligt tilskud fra statens side, hvilket gør bornholmerbusdirektøren nervøs over den nye statslige konkurrent. I 2003 lykkes DSB med at få togdriften optaget på Finansloven, og herefter sænkes tog-billetpriserne med 50 kroner ned til Bornholmerbussens niveau.

– Jeg konkurrerer altså nu direkte med statskassen, lyder det fra Jørgen Andersen, der samtidig agter at "klage DSB ihjel" hos EU-kommissionen.

Hovedbudskabet er, at det ifølge Jørgen Andersen ikke giver mening, at staten støtter togforbindelsen, der ikke har mange passagerer, og i stedet burde man bruge pengene på at nedsætte færgepriserne og eventuelt på at få nogle flere færgeafgange. Kampen mod DSB ender endegyldigt i slutningen af 2014, da et nyt færgeforlig lukker DSB-ruten mellem Ystad og København. Ikke overraskende til stor tilfredshed hos Bornholmerbussens ejer.

– I alle årene har DSB fået tre millioner kroner om måneden i statsstøtte til at konkurrere mod mig. Så jeg er en lille smule stolt, for det er faktisk mit forslag, som man nu gennemfører.

Det tog altså tid at etablere ruten og gøre den kendt, hvilket krævede mange ture uden passagerer, men ikke desto mindre lykkes det i årene 2016-17-18 at nå op over 200.000 passagerer årligt for Bornholmerbussen.

Men det skal også vise sig at være toppen af bjerget for Jørgen Andersen og hans livsværk. For i 2018 kommer en ny og langt større konkurrent på banen.

Bornholmerbussen agerede rullende reklame for Bornholm i København

Den største konkurrent 

Færgedriften bliver i 2018 overtaget af rederiet Molslinjen.

Kontrakten træder i kraft fra den 1. september, og allerede i marts samme år offentliggør Molslinjen, at man har Kombardo Expressen med under armen, når rederiet overtager færgetransporten fra og til Bornholm. I første omgang er der dog optimisme at spore hos Jørgen Andersen, der den 16. juni præsenterer busselskabets nye priser, når Molslinjen tager over. De billigste billetter kommer til at koste 99 kroner, og også de dyreste vil koste mindre, end turen har gjort hidtil.

– At vi kan klemme billetprisen ned til under 100 kroner for hele rejsen mellem København og Rønne, vil helt sikkert gøre det mere attraktivt for flere rejsende at benytte sig af vores tilbud. Det er uden tvivl en spændende fremtid, vi går i møde, og jeg tror på, at vi med denne aftale kan tiltrække endnu flere og også nye gæster til Bornholm, fortæller Jørgen Andersen i den forbindelse.

Men der går ikke længe, før optimisme er byttet ud med frustration. Vognmanden føler sig kørt ud på et sidespor, og blot tre måneder efter den begejstrede udmelding, er han nået til et punkt, hvor han faktisk ikke en gang føler sig dårligt behandlet.

– For jeg bliver slet ikke behandlet, siger Jørgen Andersen til Tidende.

Han mener, at Kombardo Expressen har nogle helt andre vilkår at konkurrere på end de andre spillere på markedet, fordi Molslinjen ifølge Jørgen Andersen lader deres busser sejle gratis eller næsten gratis over med færgen mellem Ystad og Rønne. Dermed kan de tilbyde et andet produkt end konkurrenterne, der ikke fragter busserne med over fra Ystad.

– Man kan smide bagagen ind i Rønne og tage den ud i København. Det har jo haft indvirkning på passagertallene, konstaterer Jørgen Hammer om den nye konkurrencesituation.

Kæmper til det sidste

Og det har Jørgen Hammer ret i.

Bornholmerbussens passagertal bliver ikke overraskende påvirket af Kombardo Expressens indtræden, og i 2021 og 22 begynder snakken om at lukke Bornholmerbussen så småt at dukke op til overfladen. Under et foretræde for Folketingets transportudvalg udtrykker Jørgen Andersen sin bekymring over fremtiden for bussen, der nu har eksisteret i over 40 år.

– Når Molslinjen gør, hvad de kan, for at gøre det sværest muligt for Bornholmerbussen, skal det nok lykkes til sidst at få stoppet Bornholmerbussens drift, hvorefter Molslinjen selv overtager driften og derpå besidder totalt herredømme på strækningen København-Ystad-Rønne, plæderer Jørgen Andersen foran transportudvalget i slutningen af marts 2022.

Og det bliver noget af det sidste, offentligheden hører til Jørgen Andersen, for små fem måneder senere dør synonymet med Bornholmerbussen pludseligt natten til den 16. august. Vognmanden kæmpede altså sin kamp til det sidste, hvilket ifølge svoger Søren Brorsen var kendetegnende for Jørgen Andersen.

– Jeg har mange gange sagt til ham: "Glem det, kom videre i livet". Men det ville han ikke. Man skal tænke på, at de ruter, han har sat i gang, er noget, han selv har opfundet og er gået i gang med. Og så er han blevet kvalt. Jeg tror, at mange af de ting har slidt ham op, lyder det fra svogeren nogle dage efter Jørgen Andersens død, og det kan Jørgen Hammer nikke genkendende til, når han husker tilbage.

– Han var en kæmper. Han var en pestilens for HT og DSB, og han prøvede også at være en pestilens for Molslinjen. Jeg har lidt en følelse af, at det var med til at tage livet af Jørgen at se sit livsværk blive truet.

Jørgen Andersen (i midten) ved fejringen af Bornholmerbussens 25 års jubilæum i begyndelsen af 2007. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Bornholmerbussens endeligt 

Jørgen Andersens død betyder, at selskabet bag Bornholmerbussen nu pludselig står uden ejer, men i første omgang fortsætter man med at køre som hidtil.

Og i slutningen af november begynder snakken om, at der faktisk ligger en forkøbsret af virksomheden.

– Der ligger en gammel aftale om forkøbsret af virksomheden, og aftalen var lavet til at fungere uanset om Jørgen Andersen var i live eller ej. Hvis han for eksempel ville lave noget andet, så skulle han ifølge aftalen tilbyde den anden part at overtage virksomheden, fortæller advokat og bobestyrer Torben Lund til Tidende i den forbindelse.

Aftalen blev lavet for at sikre driften, fordi det lå Jørgen Andersen meget på sinde, at den skulle fortsætte, tilføjer advokaten.

Det viser sig imidlertid, at forkøbsretten ligger hos den direkte konkurrent, Molslinjen, som har arvet forkøbsretten efter Bornholmerfærgen, og det står hurtigt klart, at rederiet ikke har den store interesse i at udnytte den forkøbsret.

Bornholmerbussen kører herefter videre, men ingen melder sig på banen til at overtage den historiske busrute.

– Vi var da nogen, der drømte om, at børnene ville tage over, men de har uddannet sig i andre brancher, siger Jørgen Hammer.

Han lægger ikke skjul på, at han meget gerne havde set Bornholmerbussen fortsætte, men erkender også, at det er nemmere sagt end gjort, hvis en ny vognmand skal overtage ruten.

– Det kræver kapital, hvis man skal slås med Molslinjen.

Og det bringer os frem til begyndelsen; den 28. april 2023, hvor Bornholmerbussen endeligt trækker stikket. Bobestyrer Torben Lund fra advokatfirmaet Jantzen & Lund fortæller i kølvandet på udmeldingen, at der i perioden efter Jørgen Andersens død har været andre interesserede i Bornholmerbussen, men at der i dag ikke står nogen klar til at tage over.

Et år senere kan advokatfirmaet fortælle, at boet efter Bornholmerbussen endnu ikke er gjort op. De karakteristiske Graahundbusser er solgt, men selve bobehandlingen er endnu ikke afsluttet, oplyser advokatfirmaet. Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra advokat Torben Lund.

Der var problemer for borgmester Johannes Schou med at få klippet snoren over, da Bornholmerbussen blev indviet på Store Torv. Til venstre er det Jørgen Andersen