Ulokkelier kjærlihed å lajntan

I dag har vi tre digte på programmet, som alle handler om ulykkelig kærlighed og længsel.

Det første digt, “Ejn Frajara”, er digtet af Chr. Stub-Jørgensen (1897–1988) og stod at læse i Bornholms Social-Demokrat d. 11/2-1921. Det beskriver i en humoristisk tone fortællerens frieri og frustration over, at hans hjertens udkårne foretrækker en fattig ‘fiskarasnuda’ frem for det gode liv på ‘Fårakjæppagårijn’ (retstavningen følger originalen, dog med brug af ‘å’ for originalens ‘aa’):

Ejn Frajara

Go Autan, Âna Lyster,
go Autan, min Paja.
Jâ ville bara saj daj,
a jâ kommer for å fraja.

Se bâra på maj, Âna,
for du har alri troffed
ejn Frajara så ræjer
som Lârs Matias Koffed.

Jâ troer nok, dæjn Piblijn
vil ble tefres, som får ’ijn,
å flytter ijn som Konna
på Fårakjæppagårijn.

Du kjæjner Gårijn, Âna,
å ved, hajn e istann,
me goa feda Marker
på attan Tøjnje Lann.

Å Kjør å Får å Hæsta
for Vaun å for Plau
— å læje bag ver Gårijn
ejn lidijn, nætter Skau...

Naj se — du står å flânar
istædenfor å svâra.
Så vil du ijkkje hâ maj —?
Jajadå — flâna bâra!

Jâ hâr nok set dig sammen
me Vævst frå Hælligpær.
Ok, lijla Âna Lyster,
va vil du då dær — ?

Du kujnne fåd ejn Bone
me Kjør å feda Studa —
å du vil tâ te Takka
me en Fiskarasnuda!

Om Nætterna te Grujned
me Bådijn må hajn rakka,
å fattier e hajn, Sjæwsed,
å boer i en Brakka.

Naj, jâ hâr Søl i Kjisterna
å goa Klær i Skaven. — —
Men vil du ijkkje hâ maj,
kajn du kjyssa maj i Rawen!

Dagens andet digt, “Å dersom —”, kunne læses i Bornholms Social-Demokrat 24. januar 1924. Det er oprindelig digtet af den tyske digter Heinrich Heine (1797-1856), men dets bornholmske form kan vi, ligesom dagens første digt, takke Stub-Jørgensen for. Her er stemningen højstemt og romantisk på en helt anden måde (retstavningen følger originalen, dog med brug af ‘å’ for originalens ‘aa’):

Å dersom —

Å dersom a Blomstarna vidste,
hvor ont a de gjorr i mit Bryst —
så græd di me mig ajlesammen
for bâra å gje mig lid Trøst.
Å dersom a Fjælstaunijn vidste,
hvor divt a jâ sorjar for dig —
så gå hajn sig strajs te au sjynga
sin nættesta Viza for mig.

Å dersom a Stjærnerna vidste,
hvor kjessam jâ e over dig —
så kom di nok frå dorra Himmel
ner te mig å trøstada mig.
Men hvor jâ må li å må lajnta,
de vedd ikkje anra ejn du
— for de e dig sæl, som så grusomt
hâr revved mit Hjærta itu!

Vi runder af med endnu et digt med en længselsfuld, romantisk stemning, der – ligesom det foregående – viser, at bornholmsk kan bruges til andet end sjov og bidrag i den lette genre. Digtet findes i samlingen “Digte af A. J.” (1948), hvori mange af Alfred Jensens (1879-1947) smukke digte samledes efter hans død. Som det foregående digt er der tale om en oversættelse, eller som A. J. selv udtrykker det: “Hall frit ette Rellstabs »Ständchen« te dejn grajna tonan å Schubert” (retskrivningen følger originalen).

Laintan

Laintansfollt mit hjarta bræjner
natten lång for dai —
kjæra, hârda inte læjner,
kom i reen te mai.
Læued foie i dejn râga
pilijn pâzlar mer,
blârenes dejn kjæjnespâga
månajn titar ner.

Inte stæjna for dejn svâla
sjymnijnen din dör!
Doggen strör i æjn å dâla
söll, ihvor du trör.
Sjylt ejn fjælstaun sjynger dorjen —
lyt i lya nat,
ak, som hadde fâulijn sorjen
i mit hjarta gat.

Kujne tonarna men nå dai,
sött fortrojla dai!
Laintanes jâ biar på dai,
kom, o kom te mai!

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk