Trefor: Derfor stiger vores priser mere på Bornholm end i Jylland

Konstruktionen af det bornholmske elnet har afgørende betydning for, at bornholmernes ekstraregning til transport af el stiger mere end i Trekantsområdet. Der løber for lidt strøm igennem i forhold til nettets størrelse, og det betyder, at der går næsten dobbelt så meget tabt undervejs, fortæller elforsyningsdirektør.

Både på Bornholm og i Trekantsområdet skruer Trefor fra årsskiftet op for priserne – ikke mindst om aftenen, hvor det bliver markant dyrere at bruge strøm. Nettariffen stiger med 80 procent mellem klokken 17 og 21 i forhold til den nuværende aftentakst, som i dag kun gælder klokken 17-20.

Prisstigningen er et led i en ny tarifmodel med større prisforskelle i løbet af døgnet. Ændringen indføres i begge Trefors dækningsområder. Om natten (fra klokken 24-06) bliver nettariffen lavere end i dag, mens der indføres en ny mellemtakst, der gælder i tidsrummet klokken 6-17 og klokken 21-24, hvor det fra årsskiftet også vil blive dyrere at bruge strøm – når man udelukkende ser på nettariffen.

Tidende har spurgt Trefor, hvor meget selskabets indtægter på Bornholm overordnet set stiger i 2023. Svaret er, at de samlet set går fra 110 til 145 millioner kroner – det svarer til en stigning på cirka 32 procent.

Hovedforklaringen er nettabet. Tariffen til Trefor El-Net Øst påvirkes nemlig af de generelt stigende elpriser, fordi strømmen, der går tabt i elnettet, værdiansættes til markedspris. Jo mere strøm, der ikke når ud til kunderne, desto større bliver regningen. Inden tidoblingen af den rene elpris, var nettabet ikke nogen nævneværdig omkostning, men sådan er det ikke længere. Og det rammer bornholmerne, der i forvejen af historiske årsager skal finansiere et dyrt elnet, ekstra hårdt. I princippet burde de stigende elpriser, som er ens i størrelse over hele landet, resultere i, at takststigningen i kroner og øre endte med at være cirka den samme på Bornholm og i Trekantsområdet på Sydøstjylland og på Vestfyn. Det er dog ikke tilfældet. Aftentaksten stiger til nytår med 1,3 kroner per kWh (kilowatt-time) på Bornholm, men blot med 58 øre per kWh i Trekantsområdet.

Prisforskellene mellem landsdelene er faldet flere bornholmere for brystet. I forvejen var nettariffen cirka 130 procent højere på Bornholm.

– Vi har fået flere henvendelser, der går på, hvorfor prisen er så meget højere på Bornholm end i Trekantsområdet, fortæller elforsyningsdirektør i Trefor Per Sørensen til Tidende.

Samme dag, som interviewet finder sted, har Trefor lagt en tekst op på selskabets hjemmeside under overskriften: ”Derfor er dyrere på Bornholm end i Trekantsområdet”.

Her kan man læse, at ”årsagen til den store prisforskel mellem Bornholm og Trekantområdet skal findes i forskellene imellem kundeantal, kundetæthed, nettets størrelse og geografisk terræn”, står der i forklaringen, som også kommer ind på energitabet i ledningerne.

Tilbage til fysiktimerne

At udgifterne til nettab er større på Bornholm, skyldes andelen af strøm, der går tabt i ledningerne. Nettabet i det bornholmske elnet ligger på cirka 6,3 procent, oplyser Trefor El-Net Øst i udkastet til selskabets netudviklingsplan for 2023 og frem. I Trefors elnet i Trekantsområdet i er nettabet opgjort til blot 3,5 procent, og denne forskel er afgørende, når man skal forstå, hvorfor de bornholmske forbrugere skal betale langt højere nettariffer – altså prisen for transport af el – end man gør omkring Lillebælt, understreger elforsyningsdirektør i Trefor Per Sørensen.

Hvad forklarer, at nettabet i procent er næsten dobbelt så højt på Bornholm?

– Så skal vi tilbage til fysiktimerne, siger Per Sørensen og nævner Ohms Lov om, at spændingsforskellen er lig med strømstyrken gange modstanden, inden han uddyber.

– Det skyldes, at det bornholmske elnet, som er nødvendigt for at forsyne kunderne, er forholdsvist større end i Trekantsområdet. Sammenlignet med antallet af kunder og den transport, der er i elnettet, er elnettet større på Bornholm, og der er derfor et tomgangsforbrug, som vi ikke kan undgå. Når der løber strøm igennem et net, genereres der et nettab, og afhængig af hvordan man har bygget nettet, kan det give anledning til et større nettab end andre steder.

Har det noget at gøre med, at det bornholmske elnet i modsætning til i Trekantsområdet er fuldstændig frakoblet fra højspændingsnettet?

– Nej, det har ikke noget med det at gøre. På Bornholm er der langt imellem kunderne, men man er stadigvæk nødt til at have et net for at forsyne kunderne. Og det gør bare, at nettabet er større i forhold til transporten i nettet.

Når tarifferne ændres til nytår, da stiger prisen med 129 øre per kWh på Bornholm. I Trekantsområdet er der et spring opad på 58 øre. Det er en stor forskel. Svarer forskellen til, at elnettet på Bornholm er halvt så effektivt?

– Det kan du sige. Eller du kan også udtrykke det på den måde, at hvis du på Bornholm havde dobbelt så mange kunder eller havde flere kunder med et meget større aftag, så ville du have noget, der måske var sammenligneligt. Årsagen til forskellen er, at der bliver transporteret meget mindre strøm igennem nettet på Bornholm i forhold til i Trekantsområdet.

Og små strømmængder giver et større tab procentmæssigt?

– Ja, det gør det. Man kan spørge, ”Hvorfor har I så ikke bygget et mindre net?”. Men det er stadig vigtigt, at kunderne har 230 volt i stikkontakterne. Det vil sige, at man er nødt til at have et tilstrækkeligt net til at forsyne kunderne over hele Bornholm. Vi kan ikke bare ændre på det, hvis det var muligt. Elnettet er i øvrigt bygget over en lang årrække. Det er helt klart noget, vi vil kigge på fremadrettet, siger elforsyningsdirektøren.

Sammenligninger fra Forsyningstilsynet har vist, at Bornholm har landets dyreste elnet. Sådan var det også, inden elnettet i 2021 blev solgt til Ewii-koncernen, som Trefor er en del af. Da det kun er et år siden, at de nye ejere overtog infrastrukturen, kan de ikke klandres for den generelle prisforskel. Den historiske arv understreges også i en teksten om prisforskellen.

”Langt de fleste af elnettets omkostninger er faste og bestemt historisk af investeringerne i det eksisterende elnet. Det kan ikke laves om på den korte bane. Det er Trefors håb og ambition, at der på sigt vil opnås en bedre udnyttelse af det net, der er etableret og at der vil være omkostningsbesparelser i driften af det bornholmske elnet”.

Hvad er de vigtigste investeringer, I skal lave i elnettet de kommende år.

– Vi kommer ikke til at lave voldsomme investeringer på 60 kilovolt-niveau (den centrale del af elnettet på Bornholm, red.) sammenlignet med, hvad der skal ske i Trekantsområdet. I vores netudviklingsplaner er der langt større investeringer planlagt derovre. Det er der slet ikke på Bornholm, siger Per Sørensen.

Faktisk regner han med, at det vil gavne driften af det bornholmske net, når el-forbruget stiger over de kommende år på grund af den teknologiske udvikling, som blandt andet betyder, at oliefyr og benzinbiler i vidt omfang vil blive erstattet med elvarme og elbiler.

– Jeg forventer, at elektrificeringen vil hjælpe på noget af det her. Vi vil få en bedre udnyttelse af det net, vi har på Bornholm. Men vi kommer selvfølgelig til at lave investeringer i infrastruktur til ladestandere og andet til elektrificeringen, men ikke i samme omfang, som det er nødvendigt i Trekantsområdet.

Nu skruer I op for de tidsdifferentierede tariffer og øger prisforskellen mellem dag, aften og nat. Er det bornholmske elnet så belastet, at der er brug for, at el-forbruget bliver spredt bedre ud på hele døgnet.

– Nej, det er det ikke endnu. Men hvis vi alle bare bruger løs af strømmen i samme time, vil det være nødvendigt at udbygge nettet, og det vil betyde højere omkostninger til elnettet, svarer Per Sørensen.

Elforbruget på Bornholm ventes ifølge Trefors fremskrivninger at stige med cirka 66 procent frem mod 2033.

Behovet for at udbygge det bornholmske elnet er ikke lige så stort som i Trekantsområdet, fordi der er kapacitet til overs i kablerne på Bornholm, fortæller Trefors elforsyningsdirektør. Selskabet har dog adskillige planer, og ifølge den seneste netudviklingsplan skal der investeres mere end en milliard kroner i elnettet over en ti-års periode. De største projekter er indtegnet på dette kort. Trefor lægger blandt andet op til at lave nye forbindelser mellem Hasle og Østerlars (i 2023), Hasle og Aakirkeby (2025) samt Gudhjem og Allinge (2033). Illustration: Udkast til Netudviklingsplan 2023, Trefor El-Net Øst

 

Afgørende indtægtsramme

Hvad netselskaber som Trefor samlet set må opkræve, afhænger af en indtægtsramme, som fastsættes af myndighederne. I 2023 har Trefor El-Net Øst lov til at opkræve op til 145 millioner kroner på Bornholm. Heraf udgør indkøb til nettab 63 millioner kroner.

I 2022 er nettabet fastsat til en værdi på 38 millioner kroner ud af en samlet indtægtsramme på 110 millioner kroner.

Til sammenligning var indtægtsrammen for to år siden knap 70 millioner kroner. De bornholmske forbrugere skal dække ekstraudgiften over nettariffen, så stigningen fra 2020 til 2023 svarer til, at den samlede bornholmske betaling til transport af el er mere end fordoblet.

Netselskaber ejer og driver de lokale elnet og har ikke noget at gøre med produktionen af el eller handel med strøm.