Det oplyser de tre partier i en pressemeddelelse. Spidskandidater for de tre partier er Matilde Lissau, Jacob Trøst og Bjarne Hartung Kirkegaard.
De tre partier understreger, at formålet med indgåelse af aftalen er at sikre de tre partier bedst mulig repræsentation i kommunalbestyrelsen, og samtidig være med til at sikre at der i den kommende valgperiode skabes et bredt politisk samarbejde hen over midten i bornholmsk politik.
De tre partier går til valg på hver sit valgprogram, men har aftalt at arbejde sammen både under valgkampen og efter valget. Det gælder blandt andet i forhold til kommunalbestyrelsens årlige budgetforhandlinger.