KØB ABONNEMENT
SYNSPUNKT / DEBAT / 11. APR • 19:00

Eks-anbragte står frem og kræver erstatning

Eks-anbragte står frem og kræver erstatning
Skyld og skam er en trofast følgesvend. Det bør stoppe her og nu, skriver Danny Christensen. Arkivfoto: Line Søndergaard Hansen

Efter årtiers tavshed og traumer har en gruppe tidligere anbragte rejst erstatningssager mod staten. De kræver retfærdighed – og peger på et system, hvor magtbalancen mellem borger og stat er skævt fordelt.

Som almindelig borger er man meget lille og meget svag, hvis man kommer i konflikt med den store stat Danmark. Dette gælder også for alle os tidligere og nuværende anbragte.

Derfor er det en afgørende del af vores retssamfund, at vi som almindelige borgere har mulighed for at få såkaldt “fri proces”. For hvis myndighederne vurderer, at en borger har en rimelig grund til at føre sagen, at den har offentlighedens interesse, eller at den er af principiel karakter, så betaler staten salæret til borgerens advokat. Beløbet bliver fastsat i retten og er som regel af begrænset størrelse.

Ulige 'kamp'

Problemet er så bare, at statens advokater, typisk Kammeradvokaten, kan bruge lige så mange penge og dermed arbejdstimer, som staten vil betale for - og det kan ofte være rigtig mange.

På den måde bliver magtforholdet mellem borger og stat urimeligt skævt. For det er jo klart, at jo flere timer en advokat kan bruge på en sag, jo større er chancen alt andet lige for at vinde. Alle ved, at det er en ulige kamp, når de svageste borgere er oppe imod staten - alle! Problemet har været kendt og diskuteret i årevis. Snart bliver hele dette for staten så usandsynligt dyre samarbejde, med “Kammeradvokaten”, endelig bragt til ophør. Dette har jeg plæderet for i årevis.

Jeg selv, og et par andre tidligere anbragte, nu fuldvoksne mænd, der i vores pure ungdom har været anbragt på diverse grusomme børnehjem og institutioner, har derfor nu anlagt sag mod staten. Vi rejser erstatningssager i forbindelse med omsorgssvigt og ansvarspådragelse i flere alvorlige tilfælde, herunder også brud på menneskerettighederne.

Kun en dråbe i havet

Dette har været en lang og tidskrævende vej at gå, hånd i hånd med Elmer-advokaterne og Børns Vilkår.

Over 100 tidligere anbragte på det berygtede nordsjællandske ungdomshjem Godhavn ved Tisvilde har indtil i dag modtaget hver 300.000 kroner i erstatning - det samme beløb, som vi Godthåbs anbragte børnehjemsbørn nu kræver.

Det er en dråbe i havet i forhold til års misbrug og systematisk vold på disse grufulde opholdssteder. For mit eget vedkommende startede processen med, at en gruppe historikere fandt frem til og interviewede mig til den Godhavnsrapporten, der blev udgivet i 2011.

At tale åbent før graven

På nogenlunde samme tid begynder jeg personligt selv at åbne op for historier og beretninger fra mine triste barndomstraumer til familie og nære venner.

Det viser sig, erfarede jeg siden, at det er ret almindeligt, at der går helt op til 40 år, før man begynder at tale åbent om disse hændelser, som man hver især har båret rundt på i årtier.

Nogle når det aldrig - de tager hemmelighederne med sig i graven. Vores pædofile og voldelige plageånder slap jo alle fri og er for længst døde.

Herefter tog det fart, og netop institutionen Godhavn fik en masse omtale og ud af dette kom også den fremragende Zentropa film i 2016, instrueret af Jesper W. Nielsen efter et manuskript af Søren Sveistrup, “Der kommer en dag”.

Undskyldningen på Marienborg i 2019 fra statsminister Mette Frederiksen foran et enormt tv- og presseopbud, foruden retssagerne i By- og Landsretten og endelig ophævelsen i Folketinget af forældelsesloven, var andre gode tiltag.

Men først nu starter vi altså, en lille gruppe tidligere anbragte fra børnehjemmene Godthåb på Frederiksberg og fra andre institutioner rundt om i Denmark, sagsanlæggene for bare at få lidt retfærdighed ind i den resterende periode af vores liv.

Alt for mange er væk

Men alt for mange af os er allerede gået til i narkomani, krimi og selvmord.

For hvorfor er det lige, at det kun er de elever, der har været anbragt på denne ene institution i Nordsjælland, Godhavn, der skal tilgodeses?

Det, som de har været udsat for, er foregået på nøjagtig samme måde rundt om i landet, med seksuelt misbrug, daglig vold og ydmygelse - i mit eget tilfælde på flere steder end blot et og igennem længere perioder.

Alt for få råber op og bærer i stedet den stille sorg med sig i graven. De lever i årelange forhold, hvor selv deres livsledsager og nærmeste intet får at vide.

Skyld og skam er en trofast følgesvend. Det bør stoppe her og nu.



Følg debatten på facebook!






FÅ ABONNEMENT