Tekstilinteresserede kan med fordel fra på lørdag og en uge frem slå et smut forbi Rådstuen i Sandvig. Gunver Rossil og Dita Hansen udstiller nemlig deres håndvævede, strikkede og syede tekstiler.
– Der er virkelig gode kvalitetsvævede kludetæpper, plaid i hundrede procent uld, ponchoer, puder, dækkeservietter, damaskvævede viskestykker og mange sjaler i uld, silke og bomuld, strikkede pulsvarmere, syede tasker og meget mere, fortæller Dita Hansen.
Der er fernisering på lørdag 15. august klokken 14.00 og derefter åbent fra klokken 14.00 til 20.00 til og med fredag 21. august.