Resterne af en tropisk storm rammer Bornholm onsdag sidst på eftermiddagen. Men det er ikke så dramatisk, som det lyder, siger Mette Zhang, vagthavende meteorolog på DMI.
– Vi har forsøgt at undgå at sige tropisk storm, for det giver associationer til de billeder, man har set fra Florida og Philippinerne, og det er han ikke længere, siger Mette Zhang, vagthavende meteorolog på DMI.
DMI varslede allerede tirsdag eftermiddag voldsomt vejr på vej mod Danmark. Men her er der tale om et helt almindeligt, langvarigt regnvejr, fortæller meteorologen. Det trækker tirsdag aften og nat op over Østersøen fra syd, og forventes at resultere i en del regn på Bornholm.
Der er derfor udsendt varsel om kraftig regn over Bornholm gældende fra midnat natten til onsdag til onsdag klokken 09.00.