Sommerens musikfestivaler vil ikke kunne holdes som normalt
Wonderfestiwall. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

23. APR 2021 • 15:26 • AF RITZAU • GRATIS

Sommerens musikfestivaler vil ikke kunne holdes som normalt

GENÅBNING

Opdateret klokken 15:44

Sommerens musikfestivaler, heriblandt Wonderfestiwall på Nordbornholm, vil ikke kunne holdes som normalt og slet ikke med overnattende gæster.

Sådan lyder anbefalingen fra en ekspertgruppe, hvis opgave har været at kigge, hvordan man eventuelt kunne afholde festivaler og andre store arrangementer til sommer. Heller ikke store markeder bør holdes til sommer.

Nu skal anbefalingerne bruges i politiske drøftelser, hvorefter der skal laves en aftale, der indgår i den videre genåbning af samfundet.

Kulturminister Joy Mogensen (S) siger i en pressemeddelelse:

– Regeringen og en række af Folketingets partier har tidligere på året besluttet at videreføre arrangørordningen frem til den 30. september 2021, så der kan kompenseres, hvis det viser sig, at arrangører ikke kan afholde større arrangementer som følge af covid-19-relaterede restriktioner.

– Det er meget vigtigt, at vi har fået et økonomisk sikkerhedsnet på plads.

Ekspertgruppen foreslår blandt andet, at større kultur- og idrætsarrangementer, konferencer og messer kan åbne med en række smitteforebyggende tiltag. Det samme gælder for udendørs motionsevents.

Det foreslås også at udbrede den såkaldte "superligaordning", som lige er blevet genindført i landets bedste fodboldrække, til andre kulturbegivenheder.

Superligaordningen indebærer, at tilskuerne til kampe i Superligaen kan sidde i sektioner af 500 mennesker. Ekspertgruppen arbejder med en sektionering i grupper af 500-1000 tilskuere.

Til dr.dk siger Roskilde Festival: – Vi kan ikke se nogen anden konklusion, end at der fortsat vil være restriktioner. Restriktioner som betyder, at det ikke kan lade sig gøre at afholde Roskilde Festival. Det er fuldstændigt ubærligt. Men det er dér, vi er endt.




SENESTE NYHEDER

12. MAJ 2021 • 12:25
Cykelsatsning bærer frugt
12. MAJ 2021 • 11:57 • GRATIS
Bornholmslinjen udsætter Sassnitz-sejlads
12. MAJ 2021 • 11:50 • GRATIS
2834 personer blev tirsdag lyntestet
12. MAJ 2021 • 10:15 • GRATIS
Atter hverdag på højskolen – alle er negative
12. MAJ 2021 • 09:00 • GRATIS
Folkemødet sætter billetter til salg
12. MAJ 2021 • 08:23 • GRATIS
Bornholm er internationalt forbillede
12. MAJ 2021 • 07:54 • GRATIS
Sejlbåde afvist ved grænsen

MEST LÆSTE BORNHOLM

11. MAJ 2021 • 16:29 • GRATIS
Slagterbutik rives ned
10. MAJ 2021 • 17:10 • GRATIS
Udsolgte afgange fra tirsdag til mandag
11. MAJ 2021 • 13:48 • GRATIS
Babyboom i 1. kvartal
2834 personer blev tirsdag lyntestet
12. MAJ 2021 • 11:50 • GRATIS

2834 personer blev tirsdag lyntestet

Bornholms Tidende
Nørregade 11-19
DK-3700 Rønne
CVR Nr: 35244115

Tlf.: 5690 3000
E-mail: Redaktionen

Chefredaktion
Nanna Krogh (konstitueret chefredaktør)
nk@bornholmstidende.dk

Direktion
Kim Eland (adm. direktør)

Webmaster: Webmaster

Kontakt
Kontakt os
Abonnementsbetingelser
Cookie og privatlivspolitik



Hotline
Har du et tip eller hastende
redaktionelle henvendelser uden
for kontortid er du velkommen til at bruge linket her:Tip avisen.

© Copyright 2021 Bornholms Tidende.