Solen gør forskel på folk

NOTITS | DAGENS VEJR | Onsdag 18. oktober 2023 • 06:18
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | DAGENS VEJR | Onsdag 18. oktober 2023 • 06:18

 

Endnu en fin og forholdsvis solrig efterårsdag venter, når solen står op klokken 7.34, og ifølge DMI kan især den østlige del af Bornholm se frem til adskillige solskinstimer denne onsdag. På vestkysten bliver det til gengæld først i eftermiddag, skyerne helt forsvinder, men inden da vil der også være nogen sol.

Temperaturen bliver til gengæld nogenlunde den samme på hele Bornholm. Den kommer op omkring 12 grader, og vinden bliver svag til frisk fra vest først på dagen og drejer senere til øst.

Klokken 17.55 går solen ned, og i aften og i nat får vi til dels klart vejr, men efterhånden bliver det skyet. Det holder dog tørt, fortæller DMI. Temperaturen falder til mellem otte og ti grader, og vinden bliver let til frisk fra øst, men tager sidst på natten til og bliver op til hård.

Ifølge DMI bliver onsdag i øvrigt efterårsferiens sidste venlige dag. Torsdag, fredag og lørdag stiger både vind og vand i styrke og højde, og der kommer regn. I skrivende stund forudser meteorologerne, at der falder 43 millimeter her på Bornholm de næste tre dag.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT