– Jeg synes, det er en uskik, at vi efterhånden på rigtig mange områder bliver ved med at uddelegere kompetencer til chefer og ledere. Det gør, at vi mister fornemmelsen med, hvad der foregår, forklarede Linda Kofoed Persson (DF).
Politikere slap undervisningstid
Dansk Folkeparti og Bornholmerlisten foretrak også, at kommunalbestyrelsen fortsat skulle beslutte, om skolerne skal have lov til at nedsætte undervisningstiden, men på dette punkt var alle øvrige partier fortalere for at overdrage det sidste ord til skolechefen.
Samme flertal besluttede også at fravige kravet om at udarbejde en kvalitetsrapport for det bornholmske skolevæsen hvert andet år.
Også elevplanerne var til afstemning. Her besluttede et flertal dog at fastholde dem.