Sneen gør et sidste forsøg: Risiko for isslag

NOTITS | 21. FEB • 08:19
NOTITS | 21. FEB • 08:19

Vi nærmer os snart plusgrader igen, men sneen gør lørdag morgen et sidste forsøg på at holde sig relevant. 

DMI oplyser dog, at det i løbet af for- og eftermiddagen går over i regn eller slud, hvor der så til gengæld er risiko for isslag.

Temperaturen kommer til at ligge mellem en grads frost og to graders varme med en let til frisk vind fra omkring vest, ved kysterne lokalt op til hård vind.

Vintertjenesten har også været ude med et glatførevarsel som følge af snevejret. 

– Det fyger og sner her til morgen, og der forventes mere i løbet af formiddagen, flere steder drivedannelser samt is- og sneglatte veje. Vær opmærksom og kør efter forholdene, fortæller Hanne Carlsen fra Vintertjenesten. 

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT