Smitteudbrud på Bornholm: 31 smittede på tre dage

Smitteudbrud på Bornholm: 31 smittede på tre dage
955 har siden coronakrisens start fået konstateret coronavirus på Bornholm. Foto: Jacob Jepsen.
CORONA | BORNHOLM | Onsdag 29. september 2021 • 16:29
CORONA | BORNHOLM | Onsdag 29. september 2021 • 16:29

Et nyt smitteudbrud har fundet sin vej til Bornholm. De seneste tre dage er der konstateret 31 smittede personer på Bornholm. 11 af de nye smittede er konstateret det seneste døgn. Styrelsen for Patientsikkerhed fortalte tirsdag til TV 2/Bornholm, at de har kendskab til en social begivenhed, der kan være mulig kilde til denne smitte.

– Styrelsen er i dialog med kommunen og følger smitteudviklingen tæt, lød det fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som bad Bornholms Regionskommune om at opsætte et midlertidigt pcr-testcenter i Nexø, der kom på benene mandag og kun havde åbent én dag, skrev Styrelsen for Patientsikkerhed til TV2 Bornholm.

Dermed er Bornholm lige nu en af landets mest smittede kommuner, når man måler per indbygger. Den seneste uge har budt på 37 smittede, hvoraf 31 af dem altså er fundet over de seneste tre dage. 29 af de 37 smittede er personer over 65 år.

Det pludselig smittetryk bringer Bornholm op på en kedelig placering, som en af de kommuner, med det højeste smittetryk. Ifølge data fra Statens Serum institut er Bornholm på en 11. plads over de kommuner med højest incidenstal. Albertslund er lige nu den kommune med det højeste smittetryk, og efter Albertslund kommer flere kommuner fra den københavnske vestegn, men også Svendborg og Stevns har sneget sig med i top 10. 

FÅ ABONNEMENT