Skole får grønt åndehul

Skole får grønt åndehul
Rønne Privatskole har etableret et grønt område i forlængelse af skolegården. Skolen kalder det selv en lille skov. Arkivfoto: Jacob Jepsen
NOTITS | 14. MAR 2025 • 14:29
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
14. MAR 2025 • 14:29

Det grønne område med træer, buske og vandhul kan både bruges i undervisningen og i pauser

Klimaforandringer og bæredygtighed er emner, mange børn og unge går op i. Sådan er det også på Rønne Privatskole, hvor den grønne dagsorden fylder meget. Skoleleder Jesper Jørgensen fortæller, at skolen blandt andet har indført grøn madkundskabsundervisning, installeret solceller og fået det Grønne Flag. Den har også nedsat et grønt råd med elever og personale, som har fået etableret et grønt område med træer, buske og et lille vandhul på skolens nye grund.

– Grunden ligger i forlængelse af skolegården og kan således benyttes af alle skolens elever i både pauser og undervisning, fortæller Jesper Jørgensen i en pressemeddelelse.

Det nye område bliver officielt indviet den 27. marts, hvor det også får et navn. Det grønne råd har nemlig udskrevet en navnekonkurrence, hvor en klasse kan vinde en kasse grønne sodavand, hvis deres forslag bliver valgt. På dagen holder Rønne Privatskole også åbent hus som afslutning på en emneuge om dyr.

– Vi er overbeviste om, at denne grønne retning vil være med til skabe en ny generation af miljøbevidste unge, som ikke blot vil forstå betydningen af en mere grøn fremtid, men også tage ansvar for den, fortæller Jesper Jørgensen.



FÅ ABONNEMENT