– Vi har allerede fået otte-ni anmeldelser om skader, og vi ved af erfaring, at der kommer flere anmeldelser dagen efter, når det er blevet lyst. Det plejer som regel at være på andendagen, at vi får flest anmeldelser, siger Steffen Sørensen.
Gavl er blæst ud
De fleste af anmeldelserne handler om tagskader. Et drivhus er blæst i stykker, og en gavl i Helligpeder er blæst ud.
– Vi kan ikke gøre noget ved gavlen i aften, for der er for kraftige vindstød. Den kigger vi på i morgen, når vi kan komme til at stille stillads op, siger Steffen Sørensen.
Fra SSG oplyses det, at de fleste skader hidtil har været fra østlandet, mens man – endnu – ikke har skader fra rønneområdet.