Charlotte Hallberg Andersen glæder sig til at kunne byde en ny købmand velkommen. Arkivfoto: Jacob Jepsen
– Og det har vi aldrig fortrudt, det har været fantastisk, siger hun.
– Det er vigtigt, at man har lyst til ølivet, men så mener jeg også, at der kan blive tale om et eventyr for dem, der søger hertil. Det er virkelig et anderledes liv, man får her, med en helt anderledes hverdag, men absolut på den gode måde. Vi har det godt, vi er glade, der er masser af social aktivitet, og vi hjælper hinanden. Jeg synes kun, der er gode ting at sige. Sommeren er fantastisk på Christiansø, oplevelsesrig, men travl. Vinteren er til fordybelse, og vi keder os aldrig et sekund. Vi er gode mod hinanden, og der er for eksempel meget socialt for børnene, vi har diverse foreninger og eksempelvis vinterbadeklubben "Den kolde røv", vi spiser sammen på forsamlingshuset Månen en gang om måneden, vi holder de såkaldte femmøder på kroen, hvor vi rafler. Vi går ture, og vi har jo også et fitnesslokale, siger Charlotte Hallberg Andersen.
– Jeg mener virkelig, det er et eventyr, vi tilbyder til de interesserede, som vil blive mødt af et fantastisk sammenhold og et godt socialt liv.