Særligt tilbud til mænd

NOTITS | 13. AUG 2024 • 05:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
13. AUG 2024 • 05:00

Kræftens Bekæmpelse Bornholm og Hanne Sonne Poulsen er klar med et særligt tilbud til mænd, som har eller har haft kræft. Det fortæller foreningen.

Kurset Mænd i naturen skal lære deltagerne, at enkle bevægelser kan have stor virkning ved blandt andet tankemylder og søvnproblemer. I seks uger undervises de i åndedræt, balance og gang i varieret tempo, og de har mulighed for at udveksle erfaringer med andre mænd i samme situation.

Det foregår i Kræftens Bekæmpelse Bornholms lokaler i Hafniahus i Rønne, og første gang er onsdag den 21. august. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 16. august.

FÅ ABONNEMENT