Sådan vil man bruge pengene i Klemensker

NOTITS | 19. AUG • 17:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | 19. AUG • 17:00

I Klemensker Idrætsforening fik man for to måneder siden den glade nyhed, at man får godt en halv million kroner fra Nordea Fonden.

Pengene er til en forbedring af indeklimaet i KIF Centret på Lindevej. Det handler om nye lofter, bedre varmeinstallationer og lyd- og lysforhold.

Lørdag den 23. august klokken 13 har alle interesserede en mulighed for at få et nærmere indblik i projektet, når Klemensker IF inviterer til informationsdag/åbent hus i lokalerne på Lindevej.

Foreningen vil med arrangementet også hverve hjælpere til nogle frivillige opgaver i forbindelse med projektet.

Arbejdet i centret begynder den 9. september, og foreningens bankospil vil derfor holde en pause. Derudover er sæsonstarten i gymnastik og folkedans udsat.



FÅ ABONNEMENT