Risiko for udbredt regn

NOTITS | DAGENS VEJR | 19. DEC 2024 • 06:16
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | DAGENS VEJR
19. DEC 2024 • 06:16

Vi får endnu en grå og våd decemberdag. Meteorologerne hos DMI forudser en torsdag med skyer og perioder med udbredt regn.

Temperaturen ligger omkring otte grader, og der blæser en jævn til hård vind fra sydvest. Ved kysterne kan den endda nå op på kulingstyrke.

I aften og i nat bliver det til dels klart med mulighed for enkelte byger, og temperaturen falder til omkring fem grader.

I alt forventer DMI, at der falder otte millimeter regn, og det vil ifølge meteorologerne regne mest i formiddag.

FÅ ABONNEMENT