Feriehusbureau åbner kontor i Gudhjem

NOTITS | ERHVERV | Onsdag 18. december 2024 • 14:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ERHVERV | Onsdag 18. december 2024 • 14:30

Bornholm er en vigtig destination for feriehusbureauet Novasol. Det er årsagen til, at bureauet åbner et nyt lokalkontor i Gudhjem den 1. februar. Kontoret vil være åbent alle dage og tilgængeligt for både husejere og gæster.

Meldingen er, at det nye kontor styrker den lokale tilstedeværelse, hvilket imødekommer et ønske fra husejere om at kunne tale med lokale medarbejdere.

– Bornholm har stor betydning for os, og vi investerer både i lokal tilstedeværelse og arbejdspladser. Derfor benytter vi os også af lokale leverandører til både etablering og vedligehold af de nye faciliteter. Derudover har vi netop ansat fire nye medarbejdere og har dermed nu 17 fastansatte på kontoret på Bornholm, siger vicedirektør Kenn Rasmussen fra Novasol i en pressemeddelelse.

Det eksisterende kontor i Nexø vil fortsat holde åbent. Ejerservice i Aarhus forbliver fortsat den primære kontakt, men med muligheden for fysisk fremmøde i Gudhjem og Nexø, fortæller Novasol.



INDENFOR

Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
FÅ ABONNEMENT