– Jeg er helt blæst bagover! Det har virkelig været skønt at mærke den stærke opbakning hos både indsamlere og dem, der har fyldt penge i indsamlingsbøsserne. Der er rigtig mange, der har sagt til os, at den højspændte situation i verden har gjort indsamlingen endnu mere meningsfuld i år. Og det afspejles jo også tydeligt i det flotte resultat, siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Pengene fra årets indsamling går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i lande ramt af krig og katastrofer. I år er der et særligt fokus på Gaza og Ukraine, men organisationen har også blikket rettet mod Zimbabwe, der mærker voldsomme klimakatastrofer, lyder det i en pressemeddelelse.