Politiet: Hjælp os med at finde ejeren af rød knallert

NOTITS | BODILSKER | 24. JAN 2022 • 09:35
NOTITS | BODILSKER
24. JAN 2022 • 09:35

Lørdag aften fik Bornholms Politi en henvendelse om en rød knallert, der var hensat i vejkanten på Plantagevej i Bodilsker ud for skovstykket Gryet.

Knallerten havde stået der i over et døgn, og nøglen sad stadig i tændingslåsen. Hverken nummerplade eller stelnummer har kunnet hjælpe politiet med at finde frem til ejeren, og en søgning i skovstykket med patruljehund har heller ikke givet noget.

Nøglen er taget med til Politigården i Rønne, og politiet hører meget gerne fra ejeren eller borgere, der kan hjælpe med at finde frem til ejeren, oplyser Bornholms Politi.