Pissebækkens vandfald og mange blå anemoner

Det er den helt perfekte sæson til at se vandfaldet.

Når vejret i marts er solskin med østlige vinde er det ikke forår, det er ”russerkulde”.

Det milde forårsvejr kommer til Bornholm med lavtryk fra Nordsøen. Hvis det er i marts kommer der fugletræk foroven og forårsblomster forneden. De første er altid den blå anemone, der vokser flere steder på Bornholm. Øens største forekomst findes på skrænterne ved Pissebækken nord for Vang. Samtidig oplever man øens smukkeste vandfald. Det er ikke Bornholms højeste, men en meget stor oplevelse at se vandet vælte lodret 16 meter ned over kystklipperne med havet i baggrunden.

Hovedpersonen på denne korte tur ved Vang er vandfaldet og de blå anemoner.

Hvor: Man parkerer ved Vang Havn. Vandfaldet findes 400 meter mod nord, man følger stien langs kysten. Ved vandfaldet skal man tage trappen op over skråningen. Derefter følger man stien på toppen af skrænterne tilbage til Vang. Turen er tre kilometer. Husk fornuftige sko.

Vandfaldet er et dramatisk syn når man ser det nedefra.

Vandreturen

Fra parkeringspladsen følger man havnen mod nord. Ved det sidste hus begynder stien efter en mindre bro over et fossende vandløb, derefter fortsætter man over et fugtigt klippefremspring til stien fører forbi et ældre fiskerhus, i dag et sommerhus.

Herefter ned på stranden med store og små sten, der af bølgerne er blevet afrundede til smukke skulpturer. For et øjeblik efter at følge stien nordpå med et ældre stengærde mod til højre. Allerede herfra hører man vandfaldet.

Nord for Vang går kyst stien til Pissebækken langs et ældre stengærde.

Pissebækken

Vandet kommer fra den sydlige del af Slotslyngen.

Her er ingen udledning af noget spildevand, der er derfor ingen forurening, så vandet er meget rent. Inden bækken bliver til et vandfald løber det nedad gennem en snæver slugt og laver fos. Et øjeblik efter styrter vandet lodret ned over de stejle kystklipper. Inden sit udløb i havet må vandet nede på stranden sno sig de sidste 20 meter.

På stranden snor bækken sig 20 meter til udløbet, pyntet af grønne ramsløg.

Det vulgære stednavn

Selv om Pissebækken er et vulgært stednavn er det gammelt.

Så tidligt som 1600 kaldte man stedet ”Pissenbækken”. Det er faktisk et internationalt navn og betyder tis på mange sprog. Her hentyder det til en lang tissestråle om foråret og en sommer med små dryp.

Alle bornholmske vandløb – også de større, har det med at udtørre om sommeren. Et lille vandløb som Pissebækken udtørrer helt. Derfor må en tur til vandfaldet være en vinter eller forårsfornøjelse, og helst inden der kommer blade på træerne. Der vokser i marts mange ramsløg ved udløbet i Østersøen.

De sorte pletter er bornholmske forekomster af blå anemone.

Den meget lange trappe

Kystklipperne herfra går lodret ned mod havet.

Derfor går man lidt tilbage og tager den lange trappe op over de stejle skråninger. Under turen kan man se efter de sjældne bregner i klippernes revner. Det er rundfinnet og sort radeløv.

Blå anemoner i tusindvis

På skrænterne til højre for vandfaldet ses de første blå anemoner, vil man opleve endnu flere blå anemoner fortsætter man til sidste trappetrin og følger stien mod venstre.

Der hvor Pissebækken passerer er der mange flere blå anemoner. Andre steder på Bornholm vokser blå anemoner i mindre grupper, her er der så mange at de ligefrem danner blå tæpper på skovbunden. I milde vintre ses de første blomster fra sidst i februar, marts til først i april, der er Pissebækkens højsæson.

Fakta om blå anemone

Bortset fra Kleven og Svartingedalen er alle forekomster af blå anemoner langs kysterne på Nord og Østbornholm.

Samt ved vandfaldet Risebækken i nærheden af Skelbro på Søndre Landevej.

Det skyldes at blå anemone er mere kræsen end hvid og gul anemone. Den elsker ler jord med kalk og hader sur jord (morbund) eller let sandjord. De midterste dele af øen fra Rutsker Højlyng, Rø Plantage, Almindingen og østpå til Paradisbakkerne var engang store åbne heder med lyng. Selv om områderne i dag er plantager og skove er jorden sur uden blå anemoner.

Ydermere blomstrer blå anemone tidlig om foråret når solen står lavt. For at kunne få en smule sol må den enten strække halsen, eller vokse på højtliggende skrænter.

Bladene ligner ikke andre anemoner. De er vintergrønne med tre lapper der med en smule fantasi kan minde om en lever. Dens latinske ”Hepartika” betyder også lever. Dengang der ikke fandtes rigtige læger brugte man signaturlæren. Gud har lagt et tegn i plantens farve eller udseende for dens brug som lægeplante. Måske spiste man bladene mod betændelse i leveren. Det er ulovligt i dag, den er fredet.

Blå anemoner blomstrer i marts og april, når der er mest vand i bækken.

Tilbage til Vang

Efter vandfaldet følger man stien mod syd højt oppe over skrænterne.

Måske synger en smuk bogfinke undervejs, eller man opdager pilene har store tykke lodne hvide rakler. De kaldes for gæslinger, de er ligeså bløde som gæssenes små dun unger.

Stien udmunder ved nogle sommerhuse og en større vej. Kaldt for Finnedals vej. Her fortsætter man mod højre, til den asfalterede vej der fører stejlt nedad mod Vang.

God tur.