Pinsesolen danser

NOTITS | 28. MAJ 2023 • 05:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
28. MAJ 2023 • 05:30

Der er gode chancer for at se pinsesolen danse i dag, fortæller DMI.

Pinsedag byder således på en del sol og temperaturer op mellem 13 og 18 grader, lokalt måske 20 grader. En overgang bliver det dog mere skyet, og vinden bliver svag til jævn omkring vest.

Skikken med at se pinsesolen danse stammer ifølge Nationalmuseet fra København i midten af 1800-tallet, og den eksisterer ikke andre steder end i Danmark. Den første litterære omtale findes i Vilhelm Bergsøes "Fra den gamle fabrik" fra 1869.

Traditionelt er det morgenens første sol, man ser danse, enten ved at stå meget tidligt op eller lade være med at gå i seng. I dag stod solen op klokken 04.32 her på Bornholm. Men da solen er fremme det meste af dagen, danser den forhåbentlig videre.