Peter Poulsen: Søbekaffe

Peter Poulsen: Søbekaffe
Arkivfoto
NOTITS | Lørdag 22. februar 2025 • 10:00
Af:
Peter Poulsen
NOTITS | Lørdag 22. februar 2025 • 10:00

De sad i køkner
og begræd deres skæbne
eller pumpede posten
for sladder.

Der var masser af fluer
i datidens køkner,
flere end der er engle i paradis,
sagde min onkel.

Søbelydene var forskellige.
Nogle søbede med vibrato,
andre uden.

Verden var kun nogle få kilometer,
medmindre der var krig
eller olympiade,
hvad der ikke sjældent var.

Min mormor hold øje med vore tro.
Sadelmageren hadede livet.
Sådan var det.

PETER POULSEN OG BORNHOLM

Tidende bringer efter aftale med Peter Poulsen uddrag fra digterens store bagkatalog – digte, hvor Bornholm på den ene eller anden måde har bidraget med inspiration. Dagens digt ”SØBEKAFFE” står i 99 digte, som udkom i 2020 .



FÅ ABONNEMENT