Pelle skal gøre bornholmsk mad stort igen

Pelle Nybirk er ny mand ved roret på det Bornholmske gastronomiske flagskib, der bærer det forpligtende navn, Gourmet Bornholm. Og sandelig om han ikke også har striber på skulderen der giver ham ret til at stikke kursen for Bornholms Madkulturhus, Gaarden.

Jeres aviskok har besøg Pelle i det flotte madkulturhus for at høre lidt om hvad der kommer til at ske, når Pelle får sat sejl.

I Melsted, lige ved siden af Landbrugsmuseet Melstedgård, ligger Gaarden – Bornholms Madkulturhus. Gennem årene er der en del mennesker, der er blevet forvirrede over navnene. Lad mig forklare det en gang for alle: Landbrugsmuseet hedder Melstedgård, som det altid har gjort, og Madkulturhuset hedder Gaarden, som det nu har gjort i 10-års tid. Nu skulle vi have det på plads, så der ikke er nogen grund til at beklage sig over, at det elskede landbrugsmuseum har skiftet navn, for det har det ikke.

Vi har været omkring det før – altså det der med hvorfor der i første omgang er et madkulturhus på Bornholm, så den springer vi over denne gang. Lad os i stedet tale om, hvad man kan bruge det til. I de sidste 10 år har det blandt andet været en slags klubhus for Gourmet Bornholm. Den forening har også været en af drivkræfterne bag etablissementet, der skulle fungere som et levende hus, med en hel masse spændende aktiviteter, som madskoler, samarbejder mellem fødevareiværksættere, spændende foredrag og en hverdag, hvor der blev eksperimenteret med alle mulige spændende sager. Samtidig skulle der lægges vægt på at formidle madkultur både på sociale medier og i de mere ’gammeldags medier’ som aviser, magasiner og så videre.

Udefra set så virker det lidt som om, at man lidt har negligeret, eller i bedste fald forsømt en smule, at leve op til de flotte ord, der var med i de oprindelige fondsansøgninger, da huset skulle etableres. Jeg har da i hvert fald selv savnet informationer om, hvad der foregik i de flotte rammer ved Melsted. Ikke engang hjemmesiden var en prioritet at holde opdateret.

Kat udfolder sig ved Gaarden. Foto: Sune Rasborg.

Jeg mener, at der i de oprindelige ansøgninger var søgt penge til drift i et par år. Herefter skulle madkulturhuset kunne løbe rundt ved hjælp af kurser, udlejning med videre. Det skete ikke, og der blev brugt meget tid på at søge penge til drift… men hvilken drift? Her er, hvad der står på hjemmesiden: gaarden.nu

gaarden – Bornholms madkulturhus i Melsted er et åbent hus. Åbent for børn og voksne, som godt kan lide mad. Et hus for de nysgerrige. Et hus for folk, der ikke er bange for at deltage.

Det er et hus for identitet, sundhed, livskvalitet, dannelse, regional madkultur og smagen af Bornholm. gaarden er et nytænkende lærings- og oplevelsescenter til alle – både folkeskoleeleven, mor-far-børn, internationale masterclass-kokke, komfur-forskrækkede studerende og velposterede foodies.

Året rundt inviterer gaarden til arrangementer, oplevelser og udflugter – både ude og inde. F.eks.: Havets frugter. Spiselige urter i skov, hegn, krat og strand. Brændevinsfestival. Æblefestival. Fermenteringsworkshop. Rabarberdag. Svampedag. Få styr på dine rødder. Så hold øje med vores kalender.

Så så, Aviskok – hvad synes du så selv, at et madkulturhus skal indeholde? Har du selv bedre forslag?

Nu skal det jo ikke hedde sig – jeg ved godt, at der har været arrangementer på Gaarden - der har været urteture, fællesspisninger, jeg har da også selv lavet mad til nogle arrangementer dernede, så udlejningen har der også været gang i.

Men Madkulturhuset har da langt fra været sprudlende af aktiviteter – et samlingspunkt for alle madinteresserede. Jeg har savnet aktiviteter, hvor man fik sat Bornholm på det gastronomiske verdenskort. Madsymposier, igangsætning af kommende fødevareeventyr og hjælp til ildsjæle, der prøver at gøre en forskel. Måske ovenikøbet en bornholmsk kokkeuddannelse. Tænk på, hvor vild den kunne blive. Man kunne have samarbejder, praktikophold eller noget helt tredje sammen med fødevareproducenterne, der jo bor lige i nærheden.

Det ville være den nemmeste sag at bruge naturen mere i undervisningen – det er jo trenden lige nu. Se bare på Hotel- og restaurantskolen i Valby. De har forløb, der netop tilbyder at bruge naturen mere. De skal ovenikøbet transportere sig for at være i naturen. I Melsted kan man praktisk talt bare åbne døren, så har man både skov, åløb og strand lige foran gummistøvlerne.

Kartofler der koges. Foto: Sune Rasborg

Men hvad skete der med … ?

Nu er jeg streng igen, for der har da været sat gang i forskellige projekter, som eksempelvis “Imarksætterprojektet”.

Informationen om det, har også været mangelfuld, for jeg er sikker på, at det er de færreste, der ved noget om det fine projekt, der desværre ikke eksisterer mere. Der var vist også et projekt med bornholmske æbler – er der nogen, der ved, hvad der skete med det? Man kan læse lidt om det på hjemmesiden, men hvad kom der ud af det?

Pelle Nybirk er manden der nu står ved roret i Gourmet Bornholm. Foto: Sune Rasborg

Nu kommer den gastronomiske Clark Kent på banen

Men nu kommer der andre boller på suppen – det er jeg sikker på! Gourmet Bornholm har ansat en ny mand til at varetage deres interesser og ’make Gaarden great again’ – en ny sekretariatsleder. Pelle Nybirk, og han har hjertet på rette sted og en vilje til at gøre en forskel. Han skal nok få den bornholmske fødevarefortælling op på den store klinge igen, så vi allesammen med stolthed i stemmen kan fortælle, at de bornholmske fødevarer er helt i toppen af det danske udvalg. Måske kommer der sågar gang i spændende fødevareeksperimenter og aktiviteter, der ikke kun indebærer, at børnene kan bage deres egne pandekager… Hvis Gourmet Bornholm kommer i mål med det, så håber jeg, at der bliver fortalt vidt og bredt om det.

Nå Pelle, nu sidder vi her på dit nye kontor i Madkulturhuset, og du er blevet sekretariatsleder for Gourmet Bornholm – hvad skal der ske? Hvad er planen?

– Det er et godt spørgsmål. Der er mange planer, tror jeg. Overordnet har jeg nogle mål for, hvad vi skal nå i den første tid efter, at jeg er startet. Jeg har snakket med min bestyrelse om, at det handler om, at vi skal have styr på, hvilke arrangementer vi vil have i madkulturhuset, og vi skal have styr på driften af dem.

– Det er vigtigt, at vi ikke drukner i drift. Det skal give mening, og vi skal ikke tabe penge på at lave det. Vi skal få lavet nogle arrangementer, der fungerer, uden at det tager al energien, for der skal også være energi til andre ting.

Hvem skal arrangementerne være for?

– Det kan være mange forskellige målgrupper. Det kan være erhvervsgrupper, hr. og fru Kofoed, turister – det kan være alle mulige, alt efter hvad vi selv finder på af arrangementer, og hvad folk efterspørger.

– Vi har et lille katalog med nogle ting, vi kan lave. For eksempel en madoplevelse, hvor gæsterne selv laver deres middag under vejledning af vores dygtige folk, som samtidig formidler, hvad man kan lave, hvordan man kan bruge de bornholmske råvarer, og giver tips og tricks til madlavning.

– Men det kan også være alt muligt andet. Vi havde en start her i januar, hvor vi fik flere lokale til at bruge stedet. Det er jo et smukt hus med fantastisk udsigt og en oplagt ramme til små arrangementer.

Hvad vil I gøre for at løfte de bornholmske fødevarer?

– Det er mange ting. Madkulturhuset spiller en rolle, men det er ikke nødvendigvis den primære opgave for huset at løfte fødevarerne alene. Jeg ser det faktisk som en af mine vigtigste opgaver at servicere og hjælpe medlemmerne af Gourmet Bornholm i første omgang.

– Det kan være at hjælpe med netværk, erfaringsudveksling eller at arrangere ture til messer og events, både her på Bornholm og ude i landet. Det handler også om at finde ud af, hvordan vi bedst deltager på Folkemødet, og hvordan vi kan være synlige ved forskellige arrangementer i løbet af året. Det er noget af det, jeg kommer til at bruge meget tid på – at aktivere vores medlemmer og give dem nogle relevante tilbud.

Folkemødet – du har selv arbejdet med det i mange år. Hvordan vil du bringe Gourmet Bornholm mere i spil der?

– Ja, jeg har været involveret i Folkemødet i mange år, og jeg vil rigtig gerne have Gourmet Bornholm endnu mere i spil. De har jo været med rundt nogle år, men nu sidder jeg i en position, hvor jeg selv kan tage beslutningerne.

– I år kommer der igen en Bornholmer Bar, hvor man kan smage lokale drikkevarer. Men det er for tidligt at sige noget konkret om, hvad vi kan nå at få op at stå næste år. Jeg har kun været her halvanden måned, så jeg tør ikke svare på det endnu. Men jeg drømmer om, at vi bliver endnu mere synlige, end vi har været de seneste år. Måske skal vi også byde ind på nogle af debatterne, hvor vores dygtige medlemmer kan deltage.

Kan du løfte sløret for nogle større tiltag?

– Vi har nogle projekter i gang, men jeg kan ikke sige så meget om dem endnu. Hvis de går igennem, glæder jeg mig til at kunne fortælle om dem.

– Lige nu handler det om at lande i opgaven, få overblik over medlemmerne, få huset til at fungere og styr på den eksterne kommunikation. Vi skal også lave en plan for året – et årshjul, hvor vi fastlægger, hvad vi kan tilbyde, og hvor vi gerne vil hen på længere sigt.

– Tidligere har der været mange tiltag, der ikke er aktive længere. Det kan være, vi skal genoplive nogle af dem, men det kan også være, vi skal finde på helt nye ting. Det er for tidligt at sige endnu.

Hvad med madkulturhuset i sig selv? Bliver det et mere levende hus? Bliver det et hus, der favner den bornholmske madkultur, eller bliver det stadig mest et klubhus, hvor der laves pizza?

– Der bliver stadig lavet pizza her i weekenden, ja. Det sker stadig engang imellem, men vi eksperimenterer med det.

– Pizza er jo dejlig mad, og det er en god spise med lokale råvarer. Men lige præcis det arrangement er noget, Bornholms Museum arrangerer.

– Vi deler jo madkulturhuset med Bornholms Museum, så nogle gange er det deres arrangementer, der fylder mest, og andre gange er det vores. Men jeg vil rigtig gerne have mere liv hernede og bruge det her fantastiske lokale til flere aktiviteter.

– Vi skal dog ikke lave arrangementer bare for arrangementernes skyld. De skal give mening i forhold til den bornholmske fødevaresektor. Det kunne være alt fra politiske debatter om fødevarer til workshops, hvor folk kan prøve kræfter med nogle af de lækre råvarer, vi har her på øen.

Hvordan vil du kommunikere alt det her ud til verden?

– Det bliver en opgave i sig selv. Lige nu bruger jeg tid på at komme ind i tingene, men vi skal helt klart skrue op for vores eksterne kommunikation.

– Vi har måske ikke været så gode tidligere til at forklare, hvad vi laver, og hvad Gourmet Bornholm står for. Det skal vi tydeliggøre – vi skal fortælle, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det.

– Vi skal bruge de sociale medier, vi skal opdatere vores hjemmeside, og jeg skal sørge for, at vi er til stede på flere kanaler. Jeg kan godt lide at kommunikere på tværs af platforme, så vi skal sikre, at vores budskaber kommer ud på den rigtige måde.

Er der noget, du gerne vil tilføje her til sidst?

– Ikke andet end, at jeg er glad for at være kommet i gang. Det er en vigtig sag og en spændende opgave, og jeg ved, at der ligger en masse arbejde foran mig.

– Jeg glæder mig til at være en del af udviklingen af fødevareeventyret på Bornholm. Det har været en vild rejse de sidste mange år, men den er langt fra slut. Det kan blive endnu større og endnu vildere, og vi kan blive endnu bedre til at samarbejde og formidle, hvad vi gør.

– Jeg ser frem til at være med til at udvikle Bornholm inden for fødevarer de næste mange år.

Mos in the making. Foto: Sune Rasborg

Pelles mad

Efter mikrofonen er slukket taler Pelle og jeg om hvilken opskrift, han synes, vi skulle tage med.

Som han selv sagde, så er det ikke så lang tid siden at han var Dagens Navn her i avisen og her nævnte han, at stegt flæsk er hans livret. Det er er i øvrigt den ret, som flest danskere har som deres livret.

Vi blev enige om at det var lidt ordinært, så Pelle valgte klassikeren; brændende kærlighed – altså cremet kartoffelmos med bacon, løg og persille. Hvis man tænker lidt over det, så er det bare en anden måde at lave stegt flæsk på ;)

Men hvad han ønsker, skal han få – bare på min måde.

Aviskokkens version af Pelles Brændende Kærlighed

Mos

Kartofler: Cirka et kilo
Knoldselleri: Cirka 200 gram
Hvidløg: To fed
Smør: 50 gram
Fløde: Cirka 100 mililiter
Citronsaft: En spiseske
Salt: Efter smag
Peber: Efter smag

Skræl kartofler og knoldselleri, og skær dem i mindre stykker

Kog kartofler og knoldselleri i en gryde med vand, indtil de er møre

Dræn vandet og lad dem dampe tørre et kort øjeblik

Mos kartofler og knoldselleri i gryden med en kartoffelpresser eller mospresse

Tilsæt fløde og rør forsigtigt sammen

Tilsæt smør og rør forsigtigt, så mosen ikke bliver “lang”

Smag til med citronsaft, salt og peber

Bacon, der er ved at være sprød. Foto: Sune Rasborg

Resten

Øko bacon: To pakker
Løg: Tre
Rosenkål: Så mange at børnene bliver bange
Persille: Efter smag
Smør: 75-100 gram
Olivenolie

Steg grisen sprød ved medium varme og sæt til side.

Halver rosenkålene og kom dem i et ildfast fad. Hæld baconfedtet over og drys med salt og peber.

Skræl løgene og skær dem i både. De kommes ligeledes i et fad og kæler lidt med olivenolien og salt

Sæt begge fade i ovnen ved 200 grader. Løgene skal være brune og kålen skal være mør – eller så mør som du kan lide den.

Brun det resterende smør og hak persillen.

Anret hele molevitten sammen med mosen og gør dig så klar til at slå mave.

Brændende kærlighed ala aviskokken. Foto: Sune Rasborg