Den uendelige jyske hede som digteren Blicher beskrev i sine mange historier med ynglede urfugle og hjejler eksisterer ikke mere.
Der er dog stadig nogle tilbage langs den jyske vestkyst, dog uden urfugle og ynglende hjejler. På Bornholm har vi noget der minder om en hede, nemlig det store åbne areal på Raghammer Odde. Desværre er stedet ukendt af mange, som i mange år har været et militært øvelsesterræn. Derfor regnes det for et privat område.
Der er dog tingslyst offentlig adgang, bare ikke når militæret anvender området. Det kan altid ses fra landevejen når en rød kugle er hejst på en høj mast. Hvis kuglen er nede, er der fri adgang for gående, men det er forbudt at opsamle tomme patronhylstre og militære effekter.
Hvor: På Søndre Landevej lige ved vejen til Boderne fører en mindre sidevej til Raghammer Odde. Et skilt ved landevejen viser det er militært øvelses terræn. Man parkerer ved de militære anlæg, derfra følger man de små veje og spor gennem det store flotte naturområde.