Opdateret: Det er ekstremt glat

Opdateret: Det er ekstremt glat
Vejoverflader og fortove risikerer at blive spejlglatte på grund af isslag, advarer DMI.
DAGENS VEJR | 6. FEB • 06:22 | OPDATERET
Henrik Nielsen
Journalist
DAGENS VEJR | 6. FEB • 06:22 | OPDATERET

Bornholm vågnede fredag til endnu en kold morgen, hvor DMI endda havde udsendt et varsel om risiko for isslag.

Frem til klokken 15 forventede meteorologerne snefald, der lokalt kunne gå over i let isslag. Det er rigtig farligt, fortæller DMI, fordi overfladerne bliver spejlglatte alle steder på meget kort tid.

Klokken 11.50 udsendte instituttet en mail om, at varslet om isslag ophører, men det betyder ikke, at føret er godt.

Kort efter klokken 12.30 fortæller den kommunale vintertjeneste nemlig, at det fortsat er ekstremt glat på grund af isslag.

Der saltes kontinuerligt på de berørte veje, men vær særligt opmærksom, fortæller vagthavende hos vintertjenesten.

Ellers er det en skyet dag med regn og slud af og til og temperaturer mellem frysepunktet og to graders varme. Vinden er jævn til hård fra nordøst og øst, og ved kysterne kan det stedvis blæse op til kuling.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT