Øvelse kan medføre evakuering

NOTITS | Torsdag 6. februar 2025 • 16:25
NOTITS | Torsdag 6. februar 2025 • 16:25

Når Bornholms Regionskommunes it-afdeling fredag den 7. februar mellem klokken 16 og 23 afholder en stor beredskabstest af it-systemerne, kan brugerne af folkebibliotekerne risikere at møde udfordringer - og endda blive evakueret.

Bibliotekerne oplyser i en varslingsmeddelelse på sin hjemmeside, at øvelsen betyder:

– At den selvbetjente adgang kan blive afbrudt. Brug gerne nødudgang.

– At alle it-systemer på bibliotekerne kan 'gå ned' i dette tidsrum

– Og at du derfor ikke kan være sikker på at aflevere, låne, bruge computere, wifi med mere.

"Vi ved ikke med sikkerhed, hvad der sker, men vær forberedt på, at bibliotekspersonalet kan blive bedt om at evakuere de enkelte afdelinger. Det er blot en øvelse!" oplyser bibliotekerne.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT