Nylars vil have grenene med rågereder savet ned. Men så kom en ornitolog forbi

NATUR

Forestil dig at ét rustent skrig afløser et andet, og kommer fra en koloni af råger i sort fjerdragt og med et langt gråt næb, som har valgt at bosætte sig nær dit hus.

Et scenarie mange bornholmere slet ikke behøver at forestille sig. Nej, de skal blot åbne vinduet eller gå udenfor i haven, så er lyden der.

En larm borgerne i Nylars er ved at få nok af. Larmen fra rågerne.

Derfor er de ved at finde ud af, hvordan de skaffer sig af med problemet, fortæller formand i Nylars Borgerforening, Kirsten Sonne:

– Vi har snakket om at få en kyndig til at fælde de grene, hvor rågerne har bygget redde, siger formanden efter bestyrelsen holdt møde mandag om de larmende fugle.

Men at fælde grenene hjælper ikke byens borgere af med rågerne, mener formand i Dansk Ornitologisk Forening Bornholm, Carsten Andersen.

– Vi har set det prøvet af før, hvor kolonien bare rykkede sig 50 meter videre til nogle nye træer.

– Så hvis I fæller de der grene, siger han og peger op mod trækronen af et højt træ i Nylars, så rykker de nok bare videre til træet ved siden af, eller nogle andre grene på det træ, hvor de har rede nu.

Fakta om rågen

Alder: Kan blive 15 år gammel og er yngledygtig som to-årig.

Mål og vægt: Bliver 45-48 centimeter og vejer 340-530 gram.

Udseende: Har en sort fjerdragt med metalblå glans og et langt, gråt næb.

Føde: Spiser blandt andet gåsebillelarver, stankelbenslaver, orme, snegle og insekter samt kornafgrøder, ærter, frugt, kartofler, nødder og frø.

Kolonier: De største kolonier kan være på 800-1000 reder. På Bornholm er kolonierne noget mindre. Der er samlet omkring 1500 par tilbage på øen mod 4500-5000 rågepar i 90'erne.

Formering: Der lægges normalt 4-7 æg i reden. Rugetiden er 17-18 dage. Normalt klækker der 2-5 unger pr. rede.

Kilde: Naturstyrelsen

Slå til på det rigtige tidspunkt

Sammen er de to trasket afsted for at opsøge den larm, som blandt andet har fået en af borgerne i Nylars til at lave et ultimatum:

– "Hvis vi ikke får gjort noget ved den rågelarm, så flytter jeg", fortæller Kirsten Sonne, at Nylars-boeren efter signende skulle have sagt.

Altså man kan klappe eller spille Kim Larsen-numre, de kan ikke lide højt musik. Men det mest effektive er en gaskanon, men den larmer også en del.

Carsten Andersen, formand DOF Bornholm

Men ønsker man, at rågerne finder et andet sted at holde til, skal man være ude tidligere på året, fortæller Carsten Andersen:

– Når rågerne bygger reder i foråret – omkring marts og april måned – så kan man godt få dem på andre tanker ved at larme meget. Et par gange om ugen i fjorten dages tid er nok. Det stresser dem i deres redebygning, og så flytter de, siger han.

Hvordan larme?

– Altså man kan klappe eller spille Kim Larsen-numre, de kan ikke lide højt musik. Men det mest effektive er en gaskanon, men den larmer også en del. Så hvad vil man helst, siger Carsten Andersen og tilføjer:

– Men så snart rågerne har slået sig ned og bygget rede og lagt æg, ja så kan ikke engang ti vilde heste få dem på andre tanker.

Det gælder altså om at slå til på det helt rigtige tidpunkt, hvis beboerne i Nylars vil have deres flyvende naboer på andre tanker.

Carsten Andersen kigger over på Kirsten Sonne:

– Men er det fair at flytte problemet til et andet område i byen eller nabobyen?, spørger han.

– Nej så flytter de nok bare til Lobbæk eller Vestermarie, siger hun med et smil på læben.

Carsten Andersen, formand i DOF Bornholm, mener at rågerne, der i år har bosat sig i træet til venstre, nok bare rykker over i træet til højre, hvis borgerforeningen får samlet penge sammen til at få savet grenene med reder på.  Foto: Berit Hvassum

Rågeunger

– Der er en råge, peger Carsten Andersen op mod en sort skikkelse, der lydløst flyver over hovederne på os. Ligesom dén siger de andre råger ikke meget denne formiddag i Nylars, hvilket Kirsten Sonne også konstaterer, imens vi bevæger os videre langs gaderne nær hendes hus.

– I morges ved firetiden, der kunne jeg godt høre dem, siger hun.

Dog er larmen fra rågerne aftaget en del på det seneste, og det er der en god forklaring på. For fuglene giver mest lyd fra sig i yngleperioden, og når rederne i trækronerne er fyldt med rågeunger. En periode, der varer omkring to en halv måned om året, og altså netop er aftaget.

Det samme er muligheden for at skyde rågeunger uden for reden netop. Naturstyrelsen kan nemlig give tilladelse til regulering af rågeunger udenfor reden fra 1. maj til 15. juni.

En tilladelse de har fået i Nylars de seneste to år, fortæller Kirtsen Sonne:

– Min svigersøn har skudt nogle rågeunger her og andre steder på øen.

Er blevet byfugl

Men at skyde rågeunger er ikke noget, der hjælper synderligt på støjproblemet, mener Carsten Sonne.

– Rågen er blevet en byfugl, og det, vi kan se, er, at kolonierne slår sig ned tæt ved eller i byer, for det er her føden er.

Og kræsen er den ikke. Dens lange grå næb spiser alt fra gåsebillelarver, orme og snegle til kornafgrøder samt nødder og frugt.

Hvordan oplever du udviklingen i råger omkring Nylars, Kirsten?

– Jeg vil mene, at der er kommet flere. De er rykket tættere på, for før boede de i skovene, men nu er de i de høje træer omkring mit hus blandt andet.

Hun skyder på, at der er omkring 100 rågereder i træerne omkring og i byen. Men det betyder ikke at der er kommet flere råger generelt. De er bare rykket tættere på os mennesker.

– Faktisk er bestanden gået meget ned siden 90'erne, hvor vi har målinger på antallet af par på øen, siger Carsten Sonne.

– Er det på grund af manglende føde, spørger Kirsten Sonne.

– Netop. I 90'erne talte vi på Bornholm 4500-5000 rågepar. I år 2000 var det faldet til 3000 par, og nu ligger antallet af rågepar på omkring 1500 par, siger han.

Det overrasker alligevel Kirsten Sonne, at bestanden er gået så meget ned ad bakke, men samtidig føles endnu mere til stede end nogensinde.

– Når bestanden af råger daler, er det blandt andet fordi, der ikke er nok føde til dem. Og den føde der er, finder de i byerne. Derfor har de rykket sig fra skov til by, siger Carsten Andersen.

§Råge

Der er flere paragraffer omhandlende råger og regulering heraf. Én af dem lyder således:

"Efter § 4 i bekendtgørelsen om fredning af visse dyre-og plantearter mv. må kolonirugende fugles redetræer ikke fældes i perioden 1. februar til 31. juli. Træer med rågereder må således ikke fældes i denne periode."

Kilde: Naturstyrelsen

Accepter at naturen larmer

Selvom Carsten Andersen som udgangspunkt taler fugle og dyreliv op, forstår han godt, at larmen kan gå beboerne i Nylars på nerverne.

– Det er da noget, der larmer og som godt kan være til gene, siger han og tilføjer:

– Men jeg synes også, vi må være bedre til at acceptere, at naturen larmer. For ellers kan man klage over mange ting. Ligesom at mågerne larmer i Rønne, og tanget lugter nogle steder ved kysten, og tyrkerduerne, ja de giver da også en lyd fra sig, som sikkert også kan irritere nogle mennesker.

– Jeg kan også godt føle mig lidt som en lus mellem to negle, siger Kirsten Sonne.

– For som formand for borgerforeningen vil jeg jo gerne gøre noget ved de problemer, der opstår og er her i byen, men samtidig er jeg jo også vokset op støjen fra rågerne, og kan godt lukke den ude, siger hun.

Hvad tænker du, når du nu har hørt, at det hverken hjælper at skyde ungerne eller save grene af træer med reder på?

– Det er svært, men jeg tænker, at jeg vil gå videre med den information, jeg har fået i dag til de andre i byen, så de også kan høre det. Og så kan vi tage en snak om, om nogle grene stadig skal fældes, for der er flere, der er trætte af den larm og som godt vil have, at der sker noget.

Så måske skal I slå til til næste forår og larme?

– Ja, måske, det er nok der, det har bedst effekt, siger Kirsten Sonne.