Nyd solen først på dagen

NOTITS | DAGENS VEJR | 13. JAN 2025 • 06:24
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | DAGENS VEJR
13. JAN 2025 • 06:24

Vi får en mandag med en del sol først på dagen, fortæller DMI. Solen står op klokken 8.19, og den vil skinne til midt på eftermiddagen, hvor det bliver mere skyet.

Det klare vejr betyder, at dagen åbner køligt, men efterhånden stiger temperaturen til mellem en og fire grader. Vinden bliver svag til jævn fra vest og sydvest. Senere tiltager den og bliver jævn til hård, og sidst på dagen kan det blæse op til kuling ved kysterne.

I aften og i nat bliver det mere overskyet og diset med lidt regn af og til. Temperaturen lægger sig omkring tre-fire grader, og vinden bliver jævn til hård fra sydvest. Ved kysterne kan det fortsat blæse op til kuling.

Siden vintersolhverv er dagen tiltaget med 32 minutter.

FÅ ABONNEMENT